Bliv kundens rådgiver fra plantegning til færdig løsning
Vores kunde er en veldrevet design- og indretningsvirksomhed, der leverer inventarløsninger. Virksomheden samarbejder med professionelle aktører i typehusmarkedet og rådgiver deres boligkøbere, når hjemmets vigtigste rum skal vælges og indrettes. Forretningen er i positiv udvikling og styrker nu indsatsen på typehusområdet med endnu en indretningskonsulent.
I rollen møder du kunderne, når de har valgt deres nye hus og skal omsætte plantegningen til konkrete valg. Du bliver kundens kommercielle kontakt gennem salgsforløbet og følger sagen fra første dialog og behovsafdækning til tilbud, ordre og professionel overdragelse. Du står ikke alene – omkring dig er et stærkt fagligt setup med specialister, som hjælper med at sikre kvalitet og fremdrift i hele processen.
Mere specifikt er det dig, der:
- guider typehuskunden fra plantegning og første møde til valg, tilbud, ordre og overdragelse
- afdækker kundens behov, stil, budget og ønsker og tegner løsninger med blik for design, funktionalitet, økonomi og husets tekniske rammer
- udarbejder tilbud, følger systematisk op og driver salget sikkert frem mod en beslutning
- arbejder aktivt med relevante tilvalg og mersalg, så kunden får den bedste samlede løsning
- opbygger stærke relationer til typehuspartnere og samarbejder tæt med kolleger og specialister om en professionel kunderejse
Dit primære arbejdssted er i Trekantområdet. En del af kundemøderne følger boligkøbernes kalender, og derfor vil der af og til være møder sidst på dagen, om aftenen og i weekenden.
Du kan sælge – resten kan vi lære dig
Du behøver ikke komme fra køkken- eller typehusbranchen, men det er bestemt ikke en ulempe, hvis du gør. Det afgørende er, at du har arbejdet med rådgivende salg og tæt kundekontakt – gerne i en rolle, hvor kunden træffer en større beslutning, og hvor du selv har ansvar for at følge salget til dørs.
Du er god til at lytte og forstå kundens behov og kan omsætte dem til en løsning, kunden kan se sig selv i. Du skaber tillid, har et tydeligt kommercielt blik og tør bede om ordren. Samtidig interesserer du dig for design og indretning og har flair for plantegninger, visualisering og digitale værktøjer.
Dit salgstalent følges af struktur og ejerskab. Du kan have flere kundesager og projekter i gang samtidig, så du skal kunne holde styr på aftaler, tilbud, opfølgning og dokumentation – og sikre, at kunden oplever et professionelt forløb fra første møde til overdragelse.
Kan du se dig selv i rollen, får du en grundig oplæring og et stærkt fagligt setup omkring dig. Du får dermed mulighed for at bygge videre på det, du allerede kan bedst: at forstå mennesker, skabe den rigtige løsning og sælge. Vi glæder os til at høre fra dig!
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?



