Søgning

Tilstanden

En succesfuld rekruttering starter med tillid og transparens. Derfor skal alt frem i lyset i løbet af processen.

Vejen til et langtidsholdbart match

En ansættelse er en stor og langsigtet investering – både for medarbejderen og for virksomheden. Derfor dykker vi ned i tingenes tilstand og laver et realitetstjek i alle vores rekrutteringsprocesser, så begge parter kan sige ja til hinanden på et oplyst grundlag.

Når du sidder til jobsamtale til et spændende job, er det helt naturligt at ville tage sig godt ud. Det samme gælder for den ansættende part, som for at kunne tiltrække de ønskede kandidater skal fremstå som en attraktiv arbejdsplads.

Alt sammen ganske naturligt – men også ærgerligt. Resultatet bliver nemlig et glorificeret billede af begge parter. Et billede, som ingen kan leve op til i længden.

Den tilgang tror vi ikke på i HumanTrust. Tværtimod tror vi på, at alt skal frem i lyset; inklusiv de mindre flatterende sider.

Vær ærlig – det betaler sig!

Alle mennesker har noget, de er særligt gode til. Men vi har stadig til gode at møde nogen, som er gode til alt!

Derfor er der ikke noget galt med dig, hvis du ikke mestrer alle aspekter af et givet job, og det er langt fra givet, at du bliver frasorteret, fordi du bringer et udviklingsområde til bordet.

Det, som er en absolut dealbreaker for den ene, er nemlig blot en bagatel for den anden, og når du står ved dig selv, viser du selvindsigt, autenticitet og mod.

Uanset om du er jobsøgende eller ansættende leder vil sandheden nemlig komme frem før eller siden, så du kan lige så godt stå ved den fulde pakke fra start.

Hvis der stadig er gensidig interesse, når alle kortene er lagt på bordet, så ved I, at matchet er langtidsholdbart og ægte.