Hvordan ser din optimale arbejdsdag ud?
Hvis nu du helt selv kunne vælge; hvordan ville din arbejdsdag så se ud? Hvilke arbejdsopgaver ville den indeholde, hvilke ville fylde mest, og hvilke skulle bare være et lille ekstra drys hist og her?
Det hjælper arbejdshjulet dig med at blive skarp på.
Værktøjet er både tænkt som en refleksionsøvelse og som et håndgribeligt og praktisk værktøj, som hjælper dig med at kende dine ønsker – og stå fast på dem i jobsøgningen.
Det er vigtigt at understrege, at arbejdshjulet ikke er statisk, og derfor kan du løbende revurdere og tilrette hjulet, så det matcher din udvikling.
Kan din arbejdsplads indfri din optimale arbejdsdag?
Når vi i HumanTrust hjælper vores kunder med at rekruttere, beder vi også dem om at udfylde arbejdshjulet i forhold til den specifikke stilling.
Så kender vi nemlig den præcis fordeling af arbejdsopgaver – og ved at sammenligne virksomhedens arbejdshjul med dit bliver det tydeligt, om der er tale om et match eller ej.
Det er nemlig afgørende at begge parter deler ambitioner og fremtidsplaner, for at det kan blive et stærkt og langsigtet partnerskab.
