En stærk markedsposition med ambitioner om mere
NDI Group A/S er en familieejet koncern med mere end 50 års erfaring fra dæk- og hjulbranchen. Koncernen ejer flere selskaber på tværs af Norden herunder kendte brands som Super Dæk Service, Flex1One, Tyretrust og J.A.K. Workwear.
Med hovedkontor i Brørup og cirka 1.150 medarbejdere er NDI Group kendetegnet ved høj faglighed, stærke kunderelationer og ambitionen om at være branchens bedste. Nu søger koncernen en Head of Sales, der kan drive den kommercielle udvikling og styrke salget i både NDI og Super Dæk Service i Danmark.
Du får det overordnede ansvar for den danske salgsorganisation, herunder P&L-ansvar og overordnet ledelse af fem salgschefer og en salgsgruppe på cirka 40 medarbejdere, hvor salgscheferne refererer direkte til dig.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og udvikle salgsorganisationen med fokus på omsætning, indtjening og performance
- Implementere den fælles strategi og sikre fremdrift på tværs af NDI og Super Dæk Service
- Styrke salget gennem Sales Excellence, tydelige mål og systematisk opfølgning
- Udvikle det digitale salg i samarbejde med den digitale salgsafdeling
- Sikre effektiv anvendelse af CRM samt opdaterede Go to Market-planer
- Analysere salgsresultater og markedsandele og omsætte indsigter til konkrete handlinger
- Udvikle lederne og sikre de rette kompetencer til at indfri målsætningerne
- Styrke samarbejdet med kunder, leverandører og koncernens øvrige selskaber.
Du bliver desuden en central deltager i de danske og nordiske lederfora og i tværgående projekter, der understøtter koncernens fælles ambitioner.
Arbejdsstedet er Brørup, og du refererer til Nordic Sales Director (CSO), Jakob Scheel.
En handlekraftig leder, der skaber resultater gennem andre
Gennem din erfaring med salgsledelse er du vant til at tage ansvar for både retning, eksekvering og resultater. Du ved, hvordan du udvikler salgschefer, løfter performance og skaber fremdrift gennem andre frem for selv at overtage driften. Erfaring fra autobranchen eller en lignende branche er en fordel, men først og fremmest er du en stærk leder med solid kommerciel forståelse og erfaring med Sales Excellence.
Som person er du selvstændig, handlekraftig og udviklingsorienteret. Du tager ejerskab, omsætter klare holdninger til handling og formår at samle ledergruppen om fælles mål. Samtidig har du fornemmelse for at navigere mellem forskellige interesser og skabe eksekveringskraft på tværs af organisationer.
Du er ikke bange for at tage de svære diskussioner eller sætte en retning. Din ledelsesstil er tydelig, men aldrig på bekostning af samarbejdet. Du ved at gode løsninger kræver åben dialog, og at ikke alle konflikter skal løses med det samme.
En kultur med ansvar, handlekraft og plads til udvikling
Hos NDI Group bliver du en del af en organisation med en flad struktur, korte beslutningsveje og et stort fokus på medarbejderansvar. Her skal idéer omsættes til handling, og der er plads til at påvirke både processer, samarbejde og resultater.
Koncernen er i en spændende udviklingsfase, hvor den nye strategi frem mod 2029 lanceres i januar 2027. Som Head of Sales får du derfor mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på den kommercielle retning og udvikle en organisation, der står stærkt både i dag og på længere sigt.
Din leder, Jakob Nannberg Hjortskov Scheel, lægger vægt på involverende ledelse, selvstændighed og fælles ansvar for koncernens resultater. Medarbejdertrivsel prioriteres højt, og åben dialog – også når den indebærer uenighed – ses som en vej til bedre løsninger.
Vil du stå i spidsen for salget, udvikle lederne og skabe resultater på tværs af en ambitiøs koncern? Så er Head of Sales hos NDI Group en mulighed for netop det.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?






