Gør Power BI til et stærkt værktøj for hele forretningen
Vores kunde er godt i gang med et større Power BI-projekt, hvor datagrundlaget og den tekniske platform er ved at være på plads med hjælp fra eksterne konsulenter. Nu skal løsningen for alvor ud at leve i organisationen. Som Business Intelligence Specialist bliver du derfor det interne anker, der bygger Power BI-rapportering og dashboards op med afsæt i forretningens behov.
Du bliver en del af Finance-teamet i virksomheden, som holder til i Trekantområdet. Dit første fokus bliver at få opbygget finansrapporteringen, men du får hurtigt en bred kontaktflade på tværs af virksomheden.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- udvikle og vedligeholde rapporter og dashboards i Power BI
- omsætte forretningens behov til konkrete datadrevne løsninger og sparre med ledere og nøglepersoner på tværs af organisationen
- udarbejde og optimere datamodeller og DAX-beregninger
- arbejde med strukturering og modellering af data fra forskellige kilder
- identificere og implementere muligheder for at automatisere og optimere rapporteringsprocesser
- i samarbejde med eksterne konsulenter bidrage til den videre udvikling af Microsoft Fabric-platformen
Du kombinerer stærke Power BI-kompetencer med forståelse for forretningen
Du kommer med en solid BI-værktøjskasse frontendmæssigt og er samtidig nysgerrig på den forretning, dine løsninger skal understøtte. Den værktøjskasse består af flere års erfaring med Power BI og stærke kompetencer inden for DAX og datamodellering, ligesom du har arbejdet med SQL og større datamængder. Data Warehouse ligger i Microsoft Fabric, men det er ikke et krav, at du har arbejdet med det før.
Din baggrund kan være en klassisk BI-profil, men du kan også komme fra revision eller en rolle som Business Controller og siden have bevæget dig længere ind i data og BI. Hvis du har forståelse for regnskab, økonomistyring og finansielle processer er det en fordel – det samme gælder erfaring med ledelsesrapportering.
Dit analytiske blik går hånd i hånd med lysten til at forstå behovet bag tallene. Du trives derfor med at komme ud i organisationen, stille spørgsmål og gå i dialog med både tekniske og forretningsorienterede interessenter. Samtidig arbejder du selvstændigt og har modet til at udfordre og optimere eksisterende måder at gøre tingene på – og de gode relationelle evner, der skal til for at få organisationen med på nye løsninger.
Hvis du motiveres af at kombinere din BI-faglighed med tæt kontakt til forretningen og gerne vil sætte dit præg på en BI-funktion under udvikling, så send os dit CV og motivation under ’Søg jobbet’.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?


