
Udvikling af nye forretningsmuligheder i en veletableret forretning
Siden 1929 har Lammhults Biblioteksdesign været med til at forme biblioteker og læringsmiljøer, hvor mennesker mødes om viden, kultur og fællesskab. I dag er virksomheden en af Europas største aktører inden for biblioteksindretning og leverer komplette løsninger med fokus på skandinavisk design og funktionalitet.
Med dette stærke fundament er ambitionen nu at skabe yderligere vækst i forretningsområdet Eurobib Direct, der sælger tilbehørs- og forbrugsprodukter til biblioteker via webshops i syv europæiske lande. Potentialet er stort, og derfor søger Lammhults Biblioteksdesign nu en Business Developer, der kan udvikle forretningen på eksisterende markeder og identificere nye salgsmuligheder.
Du får en nyoprettet rolle med stor indflydelse på den kommercielle udvikling. Mere konkret skal du blandt andet:
- gennemføre markeds- og konkurrentanalyser samt udarbejde business cases, vækststrategier og go-to-market-planer
- drive strategiske initiativer og implementere nye koncepter og produkter på tværs af markeder
- analysere salgsdata, kundeadfærd og markedsudvikling for at identificere nye vækstmuligheder
- identificere nye produktområder og udviklingsmuligheder i det eksisterende sortiment
- samarbejde med salg, marketing, indkøb og produktudvikling i Danmark og de europæiske selskaber
- udarbejde beslutningsgrundlag til ledelsen og bidrage til kollegers faglige udvikling.
Du får base i Holsted og refererer direkte til CEO Mikael Kjeldsen. Med en bred samarbejdsflade på tværs af de europæiske salgsselskaber bliver du en vigtig sparringspartner for ledelsen i arbejdet med den fremtidige forretningsudvikling.
Du ser potentiale i både tallene, markedet og menneskene
Identifikation og kvalificering af nye forretningsmuligheder kræver nysgerrighed og kommerciel forståelse. Netop den kombination kendetegner dig, og med dokumenteret erfaring inden for forretningsudvikling ved du, hvordan gode idéer omsættes til konkrete vækstinitiativer.
Du arbejder analytisk og datadrevet og har den økonomiske forståelse, der skal til for at udvikle business cases. Samtidig formår du at bygge bro mellem strategi og eksekvering, så planerne ikke blot bliver på tegnebrættet.
Som person er du udadvendt og socialt engageret, og det falder dig naturligt at opbygge tillid og få mennesker med på nye idéer. Du trives med samarbejde på tværs af fagligheder og landegrænser, men arbejder også selvstændigt. Med din nysgerrige og nytænkende tilgang har du desuden mod på at udfordre det eksisterende.
Vi forestiller os, at du har en kommerciel eller økonomisk uddannelse på kandidatniveau, alternativt tilsvarende praktisk erfaring. Derudover er du en erfaren bruger af AI og kommunikerer flydende på dansk og engelsk. Erfaring med e-commerce er en fordel, ligesom kendskab til category management og CRM-systemer vil være et plus.
Et stærkt fundament med plads til at sætte dit præg
Hos Lammhults Biblioteksdesign bliver du en del af en international koncern med stærke værdier inden for design, kvalitet og bæredygtighed. Du får omkring 40 kolleger i Danmark og et tæt samarbejde med yderligere 40 kolleger i de europæiske salgsselskaber.
Som Business Developer får du mulighed for at præge både sortimentet og den fremtidige vækststrategi for Eurobib Direct. Du bliver mødt af en ledelsesstil med frihed under ansvar, hvor der er plads til dine idéer og initiativer. Samtidig er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og en aktiv personaleforening er med til at styrke fællesskabet uden for de daglige arbejdsopgaver.
Vil du være med til at udvikle et strategisk vækstområde i en international virksomhed? Så glæder vi os til at høre fra dig.
En del af Lammhults Design Group
Lammhults Biblioteksdesign A/S er en del af den svenske koncern Lammhults Design Group.
Lammhults Design Group udvikler produkter og indretningsløsninger til offentlige rum og kontormiljøer. Koncernen opererer inden for to forretningsområder: Office Interiors og Library Interiors. Virksomhedens aktiviteter bygger på kundeindsigt, design, innovation og bæredygtighed.
Porteføljen omfatter nogle af Skandinaviens stærkeste brands, og produkterne udvikles i tæt samarbejde med førende designere i branchen.
Lammhults Design Group er børsnoteret på Nasdaq Stockholm Small Cap.
Læs mere på www.bci.dk.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?







