Da Thomas Vonsild skulle finde en ny projektingeniør til Daka ecoMotion var han ikke i tvivl om, at HumanTrust skulle varetage opgaven. For ham er det nemlig vigtigt, at det menneskelige perspektiv tænkes ind i rekrutteringsprocessen – og det har han som tidligere kandidat selv oplevet, at HumanTrust formår.
– Jeg har tidligere været igennem nogle rekrutteringsprocesser, hvor der virkelig blev gået til stålet. Jeg har gennemgået en masse tests, og jeg har af og til følt mig forhørt og reduceret til et CV, siger Thomas Vonsild og tilføjer:
– Men da HumanTrust og Peter Bang Fasting Bauer stod i spidsen for processen, fik jeg i stedet fornemmelsen af, at min kommende arbejdsgiver blev præsenteret for mig som menneske. Og netop den oplevelse vil jeg gerne give de kandidater, der søger job hos os.
Matchet skal gå begge veje
På den anden side af bordet – som kunde i HumanTrust – havde Thomas Vonsild den samme gode oplevelse med Peter Bang Fasting Bauer ved roret:
– Selvom HumanTrust som rekrutteringsbureau skal præsentere os som virksomhed, fornemmer man tydeligt, at det er vigtigt for dem, at matchet er gensidigt. Peter gik langt for at sikre et ligeværdigt møde – og det gør det langt nemmere at afsøge, om man har kemi og deler værdier og ambitioner, siger Thomas Vonsild og uddyber:
Det gør mig glad, at den medarbejder, vi har ansat, har følt sig i trygge hænder undervejs i processen, og det siger en del om HumanTrusts filosofi og tilgang til rekruttering.
Netop fokusset på, at begge parter føler sig trygge i rekrutteringsprocessen, er årsagen til, at Thomas Vonsild gang på gang vælger HumanTrust, når der skal rekrutteres:
– HumanTrust har overbevist mig om, at en rekrutteringsproces hos et rekrutteringsbureau godt kan gennemføres på en ordentlig måde, hvor man som kandidat får lyst til at søge jobbet, siger han og slutter:
– Jeg synes ofte den ansættende part glemmer, at der sidder et menneske på den anden side af bordet. Et menneske, som rummer meget mere end sin faglighed og resultatet af en IQ-test. Derfor håber jeg, at andre bureauer får øjnene op for, hvor vigtigt det menneskelige perspektiv og det ligeværdige møde er.
Den store gennemsigtighed i jobsamtalen gjorde, at vi formåede at tale frit og ærligt og fandt ud af, at vi begge kunne leve med hinandens små skavanker.
Et ligeværdigt partnerskab
Netop når der gives plads til at drøfte eventuelle bekymringer, får begge parter mulighed for at kigge ind i en realistisk fælles fremtid og allerede komme de udfordringer i møde nu og her, som kan opstå undervejs.
For Line Wulff var det med til at sikre et ligeværdigt møde, hvor hun allerede fra starten af det potentielle ansættelsesforhold følte sig respekteret, fordi hendes tid, ønsker og ambitioner var lige så vigtige som den ansættende parts.
Som kandidat laver man ofte en masse krumspring for at kunne deltage i jobsamtalen, nå at løse cases og få koordineret med referencer til tiden. Eller sådan har mine erfaringer i hvert fald været tidligere.
– Det var nyt for mig, at jeg i det her forløb fik udleveret et dybdegående materiale, så jeg kendte vigtige datoer og detaljer allerede fra start og kunne gå igennem processen mere gnidningsfrit. Det er uden tvivl en af de mest professionelle, velorganiserede og ligeværdige processer, jeg nogensinde har været igennem.



