Stil skarpt med en brancheoversigt
En grundig brancheoversigt hjælper dig med at holde styr på de områder, som er relevante og interessante for dig at søge mod.
Det kan både være baseret på, hvor du allerede har erfaring, eller hvor du gerne vil flytte dig hen.
Når først du har det sort på hvidt, så ved du nemlig, hvor du skal prioritere dine kræfter i jobsøgningen.
Brug tid på din virksomhedsliste
Når du leder efter dit næste job, er en virksomhedsliste en oplagt mulighed for at målrette din søgestrategi.
I al sin enkelthed går øvelsen ud på, at du noterer de virksomheder, du gerne vil søge hos.
Nu har du din to-do-liste, for punkterne skal hver og en have din opmærksomhed:
- Research, research, research – find fakta om virksomheden, så du kan målrette de næste skridt
- Netværk smartere – undersøg hvem, der er værd at kontakte.
- Skriv uopfordrede ansøgninger – mange job bliver aldrig slået op, og det gør sig også gældende i dine drømmevirksomheder!