Danmarks hurtigst voksende sportsgren
Med 185 klubber og over 163.000 aktive medlemmer arbejder hovedorganisationen Dansk Golf Union (DGU) på at fremme golfsporten i Danmark. Man oplever god og stabil medlemsudvikling og arbejder på fortsat at skabe de bedste rammer for talent- og eliteudviklingen – som i øjeblikket står utroligt stærkt.
De kommende års elitestrategi ligger næsten klar, og det bliver dit ansvar som sportschef at videreudvikle og implementere den og de tilhørende sportslige koncepter i Dansk Golf Union og golfklubberne.
Det indebærer blandt andet at:
- Lede og kompetenceudvikle landstrænere, eksperter og administrativ stab
- Have det overordnede strategiske ansvar for eliteområdet og sikre eksekvering heraf
- Gå forrest som en inspirerende og samlende leder
- Skabe et talent- og eliteudviklingsmiljø, der giver unge danske golfspillere værktøjer til at skabe en succesfuld golfkarriere og et meningsfuldt liv i samarbejde med landstrænerne
- Være overordnet ansvarlig for både samarbejdet med Team Danmark og økonomien for eliteområdet, herunder prioritering af aktiviteter og områder
- Pleje samarbejdsrelationer til sponsorer, medier, fans og andre interessenter
- Deltage i internationale træningslejre og turneringer
Din nye arbejdsplads befinder sig i Idrættens Hus i Brøndby. Her leder du 6 landstrænere, 1 elitekoordinator, 2 fysiske trænere, og 2 mentaltrænere. Derudover har du et bredt samarbejde med golfklubberne, Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund, trænere, forældre, kommuner, sponsorer og mange andre. Selv refererer du til direktør, Morten Backhausen.
Du samler og sætter retningen for dansk golf
Som sportschef er det vigtigt, at du er en inspirerende og samlende leder og ikke mindst, at du forstår samspillet mellem DGU, klubberne, klubtrænerne, forældrene og deres roller i forhold til den enkelte spiller.
I en organisation som DGU er der nemlig mange interessenter, så balancen mellem at have situationsfornemmelse, at give plads og samtidig have beslutningskompetencen til at stå fast på retningen, er afgørende kvaliteter i din ledelse. Her hjælper dine kommunikative evner dig godt på vej.
I den forbindelse er det også din rolle at arbejde både strategisk og visionært og sørge for at støtte landstrænerne i samspillet mellem spillerne og omverdenen.
Med dig i bagagen har du erfaring med ledelse og økonomistyring i en performanceorganisation. Derudover kender du naturligvis til golfsporten (du behøver ikke at have udøvet elitegolf) og er stærk på strategiudvikling og -eksekvering i en organisation med mange interessenter.
Spil med!
Under løftet ”Spil med”, arbejder DGU for at skabe succesfulde golfklubber, oplevelser for livet og atleter i verdensklasse. Golf er nemlig en sport, der kan dyrkes af alle og gennem hele livet. Måske også derfor er DGU det fjerde største specialforbund i DIF.
I den nye elitestrategi er der fokus på at skabe en god sammenhæng i træningskoncepterne og samspillet mellem interessenterne – og dermed skabe en stabil talentudvikling på et højt internationalt niveau. DGU vil fremme et talent- og eliteudviklingsmiljø, der giver unge danske golfspillere værktøjer til at skabe en succesfuld golfkarriere og et meningsfuldt liv.
Er du sportschefen, der samler og sætter retningen for dansk golfs eliteudvikling? Så glæder vi os til at læse din motivation for at søge stillingen!
Spørgsmål?

