Skandinaviens førende leverandør af accessories til dagligvarehandelen
All Styles specialiserer sig i salg af produkter inden for personlig pleje, hårpynt, smykker, tørklæder og toilettasker. Med sit sortiment af både egne brands og private label leverer de til Nordens førende detailkæder, herunder Normal. Virksomheden oplever betydelig vækst – og ambitionerne for fremtiden er fortsat store.
Til at varetage og udvikle det gode samarbejde med Normal, søger vi nu en taktisk og operationel Sales and Product Responsible. Din fornemmeste opgave bliver at have 100% fokus på partnerskabet, og sikre at All Styles også i fremtiden fremstår som en foretrukken og attraktiv samarbejdspartner og leverandør.
Du får ansvaret for at:
- Udvikle og implementere den overordnede kundestrategi
- Sikre et fortsat tæt og tillidsfuldt samarbejde med Normal
- Bidrage til sortiments- og konceptudviklingen
- Overvåge markedstendenser, konkurrenter og kundebehov for at kunne tilpasse salgsstrategier og have kendskab til Normals hovedmarkeder
- Sikre tæt samarbejde på tværs af afdelinger (primært produkt- og indkøbsafdeling) for at sikre en sammenhængende tilgang til kunden
- Deltagelse i fastlægning af målsætninger og budgetter for Normal samt handleplaner herfor
- Analysere performance og tilpasse handlinger ud fra data
Du bliver en del af salgsafdelingen, og dit nye skrivebord venter dig på All Styles’ hovedkontor i Lystrup ved Aarhus.
Energisk, produktstærk og målrettet
Den Sales and Product Responsible, som vi er på udkig efter, er energisk, kommerciel og motiveres af at skabe tætte og langvarige kunderelationer. Herudover er du skarp, når det kommer til udvælgelse af produkter og sammensætning af koncepter, og det ligger i dit dna at have en finger på pulsen i forhold til de seneste trends på sociale medier. Det gør nemlig, at du i samarbejde med produktafdelingen kan stå på mål for, at de helt rigtige varer altid er at finde på hylderne hos Normal.
Erfaringsmæssigt er du stærk på salg og har stor interesse for produktudvikling, og det at arbejde med store og trenddrevne kunder er ikke nyt for dig. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra livsstils- eller beautybranchen, men det kan også være, at du kommer fra produktsiden og har den rette personlighed til stillingen.
Sprogligt behersker du dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Ordentlighed, eksekvering, udvikling – og forståelse for mode!
Hos All Styles er ordentlighed, eksekvering og udvikling nøgleord. Det er – i kombination med virksomhedens forståelse for trends, de inspirerende salgskoncepter og den effektive forsyningskæde – blandt årsagerne til den solide position på markedet.
Som den nye Sales and Product Responsible til Normal, får du 40 dedikerede kollegaer, der vægter såvel det faglige som det sociale fællesskab højt. Kulturen er præget af god stemning, respekt for hinanden og kort vej fra tanke til handling. Det vil du hurtigt opleve, hvis det er dig, der skal være med til at sikre den fortsatte succes i den hurtigt voksende, ambitiøse handelsvirksomhed.
Du kan læse mere om All Styles og deres egne brands på hjemmeside.



Spørgsmål?

