Bliv nøgleperson i en succesfuld produktionsvirksomhed
Vores kunde har base ca. 20 min. fra Aarhus og er en succesfuld produktionsvirksomhed. Virksomheden er veletableret og samarbejder med nogle af Nordens største aktører inden for sin niche. Her kan du se frem til at blive en del af et uformelt miljø, få tætte og dygtige kolleger samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Vi er nu på udkig efter en erfaren indkøbs- og salgskoordinator, som bliver en nøgleperson i koordineringen mellem salg, indkøb, leverandører og øvrige interne funktioner. Stillingen er helt central for forretningen, og du vil dermed få en vigtig rolle med mange snitflader, som kræver overblik, ansvarsfølelse og handlekraft.
Mere konkret får du følgende to-do-liste:
- Koordinere ordreflow – lige fra modtaget ordre og til levering
- Sikre korrekte data, dokumenter og at deadline overholdes
- Håndtere afvigelser, ændringer og reklamationer
- Kvalitetstjekke leverancer, mærkninger og materialer
- Oprette, følge op og kvalitetssikre indkøbsordrer
- Sikre løbende dialog med leverandører og interne afdelinger
- Aktivt bidrage til optimering af arbejdsgange og processer
Struktur, handlekraft og erfaring med non-food
For at komme godt fra start i rollen får du brug for din solide erfaring med non-food indkøb fra en lignende rolle. Derudover kommer du med praktisk erfaring med indkøb og har været vant til daglig dialog med leverandører i Kina, herunder styring og opfølgning på indkøbsprocesser.
Som menneske er du yderst struktureret og arbejder naturligt med processer og systemer. Du er detaljeorienteret, men trives samtidig i et miljø med højt tempo og varierende opgaver. Derudover arbejder du selvstændigt, følger op og fører opgaverne helt i hus, og så kommer du med stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
Det er desuden et must, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, mens tysk er en klar fordel.
En attraktiv arbejdsplads
Hvis du er den nye indkøbs- og salgskoordinator, så vil du få en nøgleposition i en virksomhed i rivende udvikling. Du kan se frem til en varieret hverdag med en stor kontaktflade i en rolle med masser af muligheder for at sætte dit præg på strukturer og processer. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og en attraktiv lønpakke.
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde og ved at søge jobbet, giver du samtykke til, at vi hos HumanTrust A/S har mulighed for at vise dit CV og andet medsendt materiale til virksomheden.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.



Spørgsmål?


