5 divisioner, 5 missioner – One Family
Hos den familieejede virksomhed NDI Group A/S bliver du en del af en stærk organisation med høje ambitioner, hjertet på rette sted og et arbejdsmiljø præget af samarbejde, trivsel og en uformel omgangstone.
NDI-koncernen ejer flere selskaber på tværs af Norden og beskæftiger over 1.150 ansatte – herunder kendte brands som Super Dæk Service, Flex1One, Tyretrust og J.A.K. Workwear.
Nøglerolle i digital transformation og IT-ledelse
Virksomheden er i fuld gang med en ambitiøs digital transformationsrejse, hvor optimering af processer og systemer er i højsædet. Som ny Head of Digital & IT får du en central rolle i at forme fremtidens IT-landskab, herunder implementering af D365 FO med afsæt i forretningens brede behov – på tværs af salg, engros, eksport, detail og service.
Du får ledelsesansvar for 26 dygtige medarbejdere, som er inddelt i tre specialiserede teams – ERP, e-commerce og Infrastruktur – med hver sin teamleder. Selv refererer du til virksomhedens Deputy CEO, Peter Kjær.
I takt med udskiftningen af ERP-platformen vil infrastrukturen gradvist bevæge sig i en mere cloudbaseret retning. Det bliver dit ansvar at sikre fremdrift og stabilitet i den interne IT-drift samtidig med, at du driver den digitale udvikling fremad. Mere specifikt får du følgende ansvarsområder:
- Ansvarlig for IT-understøttelse af hele koncernen
- Sikre stabil IT-drift og leverance efter aftalte SLA/oppetider
- IT-budgetansvar for egen afdeling
- Proaktiv deltagelse i OneFamily Management og IT-komitéen
- Være strategisk sparringspartner for ledergruppen, teamledere og eksterne samarbejdspartnere
Din base bliver på hovedkontoret i Brørup i moderne faciliteter (under 30 minutters kørsel fra Esbjerg eller Kolding), hvor du kan se frem til kantineordning og en attraktiv løn- og pensionspakke.
Visionær IT-leder med sans for stakeholder management
Vi søger dig, som med naturlig autoritet, høj energi og stærkt engagement kan sætte retning og skabe resultater i en organisation præget af høj kompleksitet og store ambitioner. Du trives i en synlig lederrolle, hvor du evner at omsætte forretningsbehov til konkrete IT- løsninger og samtidig formår at motivere dit team mod klare mål.
Du har en strategisk tilgang, en stærk international orientering og en god forståelse for digitale muligheder – særligt inden for omnichannel og digital forretningsudvikling. Din kommunikation er direkte og tydelig, og du navigerer med diplomati og gennemslagskraft i samspil med både ledelse og øvrige stakeholders.
Du har solid erfaring med digital transformation i større koncerner – gerne fra en ejerledet virksomhed – og har arbejdet med stakeholder management på højt niveau. Din baggrund kunne være en kandidat inden for eksempelvis computer- og datateknologi, og du mestrer både projektledelse og agile udviklingsmetoder som Scrum.
Som person bevarer du overblikket og det gode humør, selv når tempoet er højt og forventningerne store. Du begår dig flydende på dansk og engelsk og har desuden en god forståelse for svensk og norsk.
En virksomhed, hvor værdierne efterleves
NDI Groups virksomhedsværdier er: Handlingsorienteret, anerkendende og udviklende og du vil hurtigt mærke, at det ikke kun er flotte ord, men noget, de praktiserer hver dag.
Du kan se frem til at blive en del af et ambitiøst team – og ikke mindst af et imødekommende og socialt arbejdsmiljø. Organisationsstrukturen er flad, handlekraft hyldes, og medarbejdernes og kundernes tilfredshed er altid i fokus.
Lyder det som din næste arbejdsplads? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Spørgsmål?

