Kvalitet, innovation og sikkerhed
Smartlift A/S har siden 2008 udviklet sig til en stærk aktør inden for løfte- og montageudstyr, som bruges på byggepladser og i produktioner verden over. Virksomheden styrer hele processen fra idé og udvikling til produktion og montage med fokus på kvalitet, innovation og sikkerhed. Smartlift brænder for at gøre en positiv forskel ved at levere maskiner, der løfter og flytter elementer sikkert, effektivt og intelligent.
Som CFO bliver du en nøglespiller i ledelsesteamet og får et tæt samarbejde med virksomhedens CEO og bestyrelse. Du får det overordnede ansvar for økonomi, regnskab, rapportering og controlling. Derudover bidrager du aktivt til den strategiske udvikling af forretningen – med blik for både drift, vækst og det internationale potentiale.
Din hverdag består blandt andet af:
- Ledelse og udvikling af økonomiafdelingen
- Udarbejdelse og opfølgning på rapportering, KPI’er, forecasts og budgetter
- Optimering af cash flow, arbejdskapital og Cost Control
- Understøtte strategiske beslutninger med datadrevet analyse
- Ansvar for det økonomiske årshjul, herunder budgetter
- Sikre IT-udvikling, optimering af arbejdsgange og IT-rutiner
- Hands-on på Risk Management
- Understøtte hele værdikæden med økonomiske analyser og løsningsforslag.
Du får base på kontoret i Nykøbing Mors, som også rummer bl.a. produktionen m.m., hvor du får ansvar for økonomiafdelingen bestående af to medarbejdere.
Analytisk CFO med stærke relationelle og hands-on evner
Da du som den nye CFO kommer til at arbejde tværorganisatorisk, søger vi dig, som er en relationsskabende teamplayer. Du bliver motiveret af en udfordring, og du er handlingsorienteret, ligesom du arbejder for at levere resultater og sætte dit aftryk på forretningen. Som leder er du engageret og empatisk, og du tager naturligt din del af den daglige drift.
Fagligt trives du i arbejdet med både det strategiske, taktiske og operationelle, og du evner at balancere dine opgaver imellem de tre. Du har en bred økonomisk værktøjskasse som inkluderer digitale kompetencer, og derudover har du god forståelse for forretning og værdikæde. Uddannelsesmæssigt kommer du med en cand.merc., cand.merc.aud., HDR eller tilsvarende, og du har tidligere prøvet kræfter med stillingen som CFO, økonomichef eller lignende – gerne i en produktionsvirksomhed. Du har desuden erfaring med ERP-systemer og BI-værktøjer – virksomheden bruger BC-NAV2014.
Fra idé til montage – en arbejdsplads drevet af engagement og faglig stolthed
Hos Smartlift bliver du en del af et hold, der tæller cirka 50 medarbejdere, et domicil i Nykøbing Mors, i Aalborg samt en række udenlandske datterselskaber. Smartlift leverer intelligente glaslifte og fabriksmonteret udstyr med fokus på sikkerhed, effektivitet og præcision. Kunderne sættes altid først, og relationen bygger på tæt dialog og forståelse for de brancher, produkterne anvendes i. En høj leveringssikkerhed og dedikeret service sikrer, at kunderne kan arbejde videre uden unødige afbrydelser.
Virksomhedens kultur er præget af stolthed, loyalitet og et stærkt engagement. Medarbejderne løser opgaver med faglig omhu og oplever en hverdag, hvor sammenhold og langvarige relationer er i centrum. Mange har været en del af virksomheden i flere år, og kolleger beskriver arbejdspladsen som inkluderende og familiær. Kulturen mærkes i måden, kolleger møder hinanden og kunderne på – med nærvær, energi og ansvarlighed.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?










