Cirkulære løsninger i certificeret kvalitet
Kingo Recycling A/S er en vækstorienteret genanvendelsesvirksomhed med stærke rødder i Jylland og en stærk platform inden for cirkulær håndtering af bygge-, anlægs- og industriaffald. Med en innovativ forretningsmodel og investeringer i bl.a. termiske anlæg og nye rensemetoder skaber virksomheden løsninger til fremtidens ressourceudfordringer.
Som ny CEO bliver din fornemmeste opgave at føre Kingo Recycling ind i næste vækstfase. Organisationen er agil, beslutningsdygtig og tæller pt. 25 medarbejdere fordelt på fire lokationer. Selv får du base på domicilet i Silkeborg.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
- Drive og udvikle forretningen med fokus på at sikre vækst og resultater i kombination med compliance og forsvarlig drift
- Salgs- og relationsledelse herunder styrke samarbejdet med nøglekunder og kommuner samt udvikle salget strategisk
- Løbende opfølgning og træning af nøglepersoner
- Sikre købmandskab og risikostyring herunder balancere drift, økonomi og miljøhensyn med fokus på lønsomhed og bæredygtighed
- Driftsoptimering og systematik herunder identificere og implementere forbedringer i processer, lagerstyring og ressourcestyring
- Lede udviklingsprojekter og sikre brugbare styringsredskaber
- Sikre korrekt ekstern rapportering (ESG-data og anden dokumentation)
Strategisk CEO med stærkt købmandskab og tydelig ledelsesstil
Vi er på udkig efter dig, som trives i rollen som bindeled mellem strategi og hverdag – og som samtidig har en naturlig autoritet og autenticitet, der skaber både resultater og relationer.
Du har et industrielt mindset og tænker forretning hele vejen igennem med et skarpt blik for, hvor værdien skabes – og ikke mindst hvordan den øges. Dine beslutninger tager udgangspunkt i data, analyse og sund fornuft, og du evner at omsætte komplekse indsigter til konkrete tiltag med målbar effekt.
Baggrundsmæssigt har du erfaring med overordnet P/L-ansvar, drift på tværs af lokationer og en solid forståelse for hele værdikæden – fra logistik og lagerstyring til compliance og kvalitet. Med en stærk økonomisk indsigt, evnen til at spotte forbedringer og blik for synergier formår du at få det bedste ud af både organisationen og samarbejdet i koncernen.
Derudover finder du dig godt hjemme i Excel og Business Central og begår dig flydende på både dansk og engelsk.
Fællesskab, faglighed og fremdrift
Hos Kingo Recycling er kulturen præget af handlekraft, kort vej fra idé til handling og en flad organisation med hands-on ledere og medarbejdere. Her sættes tingene i gang – og de bliver gjort færdige.
Arbejdsglæden er tydelig og understøttes af en kultur med tillid, retfærdighed og psykologisk tryghed. Medarbejderne arbejder tæt sammen på tværs med fokus på at finde de bedste løsninger – både internt og i mødet med kunderne. Service, samarbejde og stærke relationer er dermed centrale værdier i hverdagen.
Lyder det som en organisation, du kunne tænke dig at stå i spidsen for og videreudvikle på, så glæder vi os til at høre fra dig!
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?

