Vil du kombinere teknisk indsigt med kommercielt ansvar og være med til at skabe vækst i en solid stålkonstruktionsvirksomhed? Bliv salgsingeniør i Langkjær Staalbyg.
Salgsingeniør til etableret producent
Langkjær Staalbyg er en ordreproducerende virksomhed med ca. 90 medarbejdere, som projekterer, fremstiller og monterer bærende stålkonstruktioner til mange spændende og forskelligartede byggeopgaver i både Danmark og udlandet. Virksomheden holder til i det midtjyske og er kendt for sin høje kvalitet, effektive produktion og ikke mindst gode håndværk. Her bliver du en del af en ansvarlig fagentreprenør med fokus på løsninger, samarbejde og faglig stolthed.
Som salgsingeniør bliver du en vigtig del af salgsteamet, der arbejder målrettet for at styrke virksomhedens position i markedet. Din rolle bliver både at udvikle den eksisterende kundeportefølje og at identificere nye kunder og segmenter, hvor Langkjær Staalbygs kompetencer kan bringes i spil. Du refererer til salgs- og projektchef Anders Hedegaard.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Opsøgende salg fra kontoret i Vildbjerg
- Gennemgang og vurdering af udbudsmateriale
- Kalkulation af projektets kost- og salgspris
- Udarbejdelse og præsentation af tilbud
- Opfølgning på afgivne tilbud
- Salgsforhandling og udarbejdelse af entreprisekontrakter
- Overdragelse af indvundne ordrer til den tekniske afdeling
Teknisk indsigt, købmandskab og lyst til at skabe relationer
Som salgsingeniør kommer du enten fra en lignende rolle i en anden stålkonstruktionsvirksomhed eller fra entreprenørbranchen – og har en teknisk uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør. Det er vigtigt, at du har indsigt i både de tekniske og økonomiske aspekter af opgaverne og trives med at finde balancen mellem godt købmandskab og den gode løsning for kunden.
Du har erfaring med at skabe resultater og ved, hvad der skal til for at lande aftaler og drive salget fremad. Samtidig har du en professionel og serviceorienteret tilgang og forstår at repræsentere virksomheden på en ordentlig måde – både i mødet med kunder og i samarbejdet internt.
Du møder folk i øjenhøjde og har let ved at skabe relationer og opbygge netværk. Med en naturlig nysgerrighed og lyst til at lykkes går du til opgaven med energi og ansvarsfølelse. Du kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt – og er en kollega, der bidrager til den fælles opgaveløsning.
Et stærkt team med faglighed, opbakning og udviklingsmuligheder
Hos Langkjær Staalbyg bliver du en del af et team med høj faglighed, hvor kollegerne støtter og hjælper hinanden – også når tempoet er højt. Der er fokus på både faglig og personlig udvikling, og du får mulighed for at præge din egen hverdag og bidrage aktivt til virksomhedens videre vækst.
Kulturen er præget af ordentlighed, en ligefrem omgangstone og en praksisnær tilgang til arbejdet – og du kan forvente en arbejdsplads, hvor både samarbejde og trivsel prioriteres højt.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?




