En nøglefunktion i en international organisation
Du bliver en del af en virksomhed i design- og livsstilsbranchen med aktiviteter på tværs af landegrænser. Her får du ansvaret for lønområdet for en medarbejdergruppe på mere end 100 ansatte, hvor du er en del af HR-teamet.
Din hverdag vil være præget af både faste processer og løbende dialog med kolleger – både lokalt og internationalt – hvor du fungerer som go-to-person inden for lønrelaterede spørgsmål.
Dine ansvarsområder tæller blandt andet:
- Gennemførsel og kvalitetssikring af lønkørsler
- Håndtering af refusioner og kontakt til relevante myndigheder
- Koordinering med pensions- og forsikringspartnere
- Opdatering og vedligeholdelse af medarbejderdata
- Afstemninger og bidrag til måneds- og årsafslutning
- Sparring og support til organisationen i løn- og HR-relaterede spørgsmål
Du arbejder selvstændigt i rollen, men er samtidig en del af et team, hvor man træder til for hinanden i travle perioder. Du får base på virksomhedens domicil i Aarhus.
En struktureret og ansvarsbevidst profil med lyst til at optimere
Stillingen er for dig, der trives i en rolle, hvor du har ansvar for at få tingene til at gå op – helt ned i detaljen. Du er typen, der følger tingene til dørs og har en høj standard for kvaliteten af dit arbejde. Samtidig er du god til at holde overblik og skabe fremdrift – også i en hverdag med flere deadlines og mange kontaktflader.
Din faglige ballast bygger på erfaring fra en lignende stilling, og du har en god forståelse for de regler og rammer, der knytter sig til løn – herunder overenskomster, ferielov og sygedagpengeregler. Har du en baggrund inden for regnskab eller økonomi, er det en fordel.
Du arbejder ubesværet i forskellige IT-systemer og har en nysgerrig tilgang til, hvordan arbejdsgange kan forbedres og optimeres. Derudover begår du dig sikkert på både dansk og engelsk, da du får samarbejdsflader på tværs af lande.
Et internationalt arbejdsmiljø med mulighed for at sætte dit præg
Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde og ansvarlighed er centrale værdier.
Rammen omkring arbejdet er fleksibel, og der er mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen. Samtidig får du en rolle, hvor du i høj grad selv er med til at forme arbejdsgange og bidrage til løbende forbedringer – både inden for lønprocesser og i samspillet med resten af organisationen.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?


