Leder med operationelt HR-ansvar
Vi leder lige nu efter en HR Operations Team Lead til vores kunde – en veletableret handels- og servicevirksomhed med aktiviteter i hele Norden.
Hvis det er dig, får du til opgave at sikre effektive og sammenhængende HR-processer, der understøtter forretningen på tværs af selskaber og lande. Som ”spillende træner” får du overordnet ansvar for driften, en central rolle i forhold til optimering og udvikling samt ledelsesansvar for to medarbejdere.
Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Daglig ledelse af HR-operations med ansvar for prioritering, sparring og udvikling af medarbejderne
- Varetage operationelt ansvar for lønkørsel for funktionærer inkl. kontrol, afstemning og opfølgning på afvigelser
- Håndtere refusionsprocesser, herunder korrekt og rettidig indberetning
- Ansvar for overholdelse og korrekt anvendelse af lovgivning, overenskomster og interne HR-politikker
- Sikre høj datakvalitet og vedligeholdelse af stamdata samt understøtte integrationer mellem HR, løn- og ERP-systemer
- Udvikle og optimere processer, herunder standardisering, digitalisering og dokumentation af arbejdsgange.
- Agere bindeled mellem resten af HR, økonomiafdelingen og forretningen generelt, herunder sikre klar kommunikation om HR-processer, løn og compliance
- Udarbejde rapporter og analyser af HR- og løndata samt understøtte on- og offboarding
Du får base på virksomhedsdomicilet i den vestlige region af Syddanmark, hvor du kommer til at have din daglige gang i det fælles Koncern HR med reference til virksomhedens HR Manager.
Erfaren HR-profil med personlige lederegenskaber
Vi søger dig, der trives i spændingsfeltet mellem drift og ledelse, og som motiveres af at skabe struktur, kvalitet og fremdrift i HR-processer.
Din arbejdsstil er struktureret og detaljeorienteret – men du bevarer samtidig fleksibiliteten i en hverdag, hvor prioriteterne hurtigt kan flytte sig. Du kommer med en stor interesse for systemer, data og kvalitet, og du forstår værdien af solide processer som fundament for effektiv HR-drift.
Det falder dig naturligt at samarbejde og gå forrest, og du ser dig selv i en rolle, hvor du får lov til at udvikle dine ledelseskompetencer – og samtidig tage ansvar for den daglige drift. Konkret ledelseserfaring er ikke et krav, men du skal have lyst til at lykkes både i samspil med og via dine medarbejdere.
Rent fagligt har du solid erfaring med det brede spektrum af opgaver, der ligger under HR Operations, herunder forståelse for overenskomster, processerne bag lønkørsel og relevant lovgivning på området.
Stærk organisation – både internt og eksternt
Hvis du er den nye HR Operations Team Lead, så bliver du en del af en organisation med en stærk markedsposition. Det skyldes blandt andet det gennemgående fokus på solid drift, stærk faglighed og den entreprenante tilgang til udvikling. Men det skyldes især medarbejderne, som er organisationens vigtigste ressource.
Af samme årsag vil du opleve en kultur, hvor den enkelte medarbejders trivsel og udvikling prioriteres højt, og hvor det er et gennemgående mål at styrke de interne funktioner – herunder HR.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?


