Ledelse under langtidsfravær: Sådan værner du om din medarbejder

Strategisk organistionsudvikling, opnåelse af KPI’er, motiverende personaleledelse. Ja, der er mange vigtige opgaver, der konkurrerer om lederens dyrebare tid i en travl hverdag. I denne artikel zoomer vi ind på sidstnævnte område, nemlig den ledelsesopgave, der omfatter medarbejdernes udvikling og trivsel – specifikt under en periode med længerevarende fravær.

Det hænder, at en medarbejder må trække stikket i en længere periode – måske af glædelige omstændigheder som barsel eller en jordomrejse; måske af sørgelige omstændigheder som sygdom eller dødsfald i familien.

Uanset årsagen kan fraværsperioden være udfordrende – for begge parter. Selvom der ikke findes en formel for den korrekte måde at forholde sig til situationen på, så ser jeg særligt tre ingredienser som vigtige, når du skal værne om din langtidsfraværende medarbejder; accept, balance og forventningsafstemning.

Det handler om accept

Som leder i forskellige virksomheder og nu også i mit virke som headhunter har jeg ofte oplevet, hvordan den hjemsendte medarbejder har svært ved at slippe arbejdet og pligtfølelsen helt; og på samme vis er det for nogle ledere svært at nedtone snakken om arbejde fuldstændigt. Jeg vil dog vove den påstand, at noget af det allervigtigste i en fraværsperiode er, at både medarbejderen og lederen accepterer situationen – helt fra start.

Hvis du er syg, er du syg. Hvis du er på barsel, er du på barsel. Og hvis du er på jordomrejse, så kan du med god samvittighed holde fri og nyde det i fulde drag!

I en travl hverdag er der altid lidt mere, man kan tage fat på – men i nogle situationer er det nødvendigt at slippe arbejdet helt; lukke computeren, slukke arbejdstelefonen og cleare kalenderen.

Læs også: Leder du bæredygtigt, langsigtet og værdibaseret?

Kun hvis begge parter accepterer, at lige nu er medarbejderen ikke på arbejde, kan man koncentrere sig ordentligt om det, der er på spil på hjemmefronten – og det er en vigtig langtidsinvestering, for vi ønsker selvfølgelig alle en kollega, der vender glad, energisk og motiveret retur.

Det handler om balance

Samtidig med at du som leder skal respektere og acceptere, at din medarbejder lige nu prioriterer noget andet end arbejdet, så skal vi også huske balancen. For nogle er radiotavshed nemlig ikke hensynsfuldt. Faktisk oplever mange, at tavshed skaber utryghed, og derfor foretrækker nogen stadig at være med i loopet på den ene eller den anden måde – selvom det bliver fra liggestolen, babyværelset eller sygesengen.

Man kan hurtigt komme til at føle sig udenfor fællesskabet, hvis man misser den længe ventede temadag eller ad omveje hører om en stor forandring i virksomheden, som ingen tog sig tid til at dele.

Den langtidsfraværende er nemlig stadig en del af virksomheden, og derfor plejer jeg at sige, at selvom man er ude af øje, må man aldrig være ude af sind.

Det handler om forventningsafstemning

Balancen mellem at give plads og samtidig inddrage medarbejderen kan være umådelig svær at finde, så her vil mit bedste råd være at ty til direkte kommunikation og løbende forventningsafstemning.

I skal i fællesskab finde ud af, hvad I hver især har brug for, og det bør I allerede få afklaret fra start – og efterfølgende løbende tage op til revurdering; skal lederen sende en ugentlig faglig status på projekter og opgaver? Skal medarbejderen give en ugentlig personlig status om helbred og sindstilstand? Og hvor involveret ønsker medarbejderen, at de øvrige kolleger er i tingene?

Læs også: Kære leder: Ryst posen!

Det giver sig selv, at der skal en større følsomhed til, hvis fraværet skyldes ulykkelige omstændigheder, og her er forventningsafstemningen ekstra vigtig for at værne om en sårbar medarbejder. Mange vil gerne tale om det, der rumsterer i privatlivet, men har svært ved selv at starte samtalen. Her kan du som leder gøre en mærkbar forskel, og det er utroligt vigtigt, at du tager dit ansvar seriøst. Hvis du har svært ved at håndtere sygdom og død, er du ikke ene om det, men i min optik er det bedre at spørge ind på en lidt kluntet vis end at undgå emnet – eller alternativt opsøge en kollega, som kan overtage den rolle.

Det er så vigtigt, at man tør tale om elefanten. I min optik er det værste, du kan gøre, at være berøringsangst og tavs.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med en løbende åben og ærlig dialog mellem leder og medarbejder – og lykkes du med at etablere den på basis af en oprigtig accept af situationen og med respekt for den rette balance, så har du knækket koden til empatisk ledelse af din langtidsfraværende medarbejder.