Tør du ansætte en, der er overkvalificeret?
Lad være med at bekymre dig – stil spørgsmål i stedet for.
Vi har før spurgt, om du som leder tør ansætte nogen, der er klogere og dygtigere end dig selv. Det er et spørgsmål, mange – heldigvis – efterhånden svarer ja til, og det er positivt. Som leder kan du nemlig ikke vide alt, så du skal ansætte dig til den viden og de kompetencer, du ikke selv har.
Så langt, så godt. Men der er en anden indvending vedrørende dygtige medarbejdere, vi desværre støder på lidt for ofte: Angsten for det overkvalificerede. Altså ikke en bekymring for, om en kandidat nu er dygtigere end chefen, men en negativ forventning om, at kandidaten kan og ved alt for meget til den post, hun eller han er i spil til.
Kommer til at kede sig
Vi hører det jævnligt fra virksomhederne: Det er en god kandidat, men… mon ikke hun/han kommer til at kede sig alt for hurtigt? Kan vi levere de udfordringer, der skal til for at få vedkommende til at trives?
Underforstået: Han rejser nok videre om kort tid, fordi det ikke er spændende nok at være her.
Det handler altså om, at kandidaten angiveligt ikke er for dårlig, men tværtimod alt for dygtig til at ”nøjes” med jobbet.
Den tankegang skal du være varsom med. Af flere grunde.
For det første skal du holde fast i, at de job, din virksomhed slår op, ikke er noget, man skal ”nøjes” med. Det er job, der er attraktive, fordi din virksomhed er det, og din opgave er at finde den person, som matcher jeres ønsker og jeres nuværende team bedst muligt.
For det andet er begrebet ”overkvalificeret” svært at sømme fast på væggen, for det er særdeles skiftende og lidt flydende. Hvad vil det egentlig sige at være overkvalificeret – og kan du som repræsentant for virksomheden vurdere det helt præcist?
Læs også: Lige børn leger ikke altid bedst.
Hvorfor søger hun/han
Vi forbinder gerne ordet ”overkvalificeret” med nogen, der søger ned ad karrierestigen. Groft sagt: Økonomichefen, der vil være bogholder eller akademikeren, der vil være skraldemand.
Vi mener, uden at sige det direkte, at de da er alt for dygtige til sådan et job, at det vil være spild af ressourcer at lade dem få det og at de meget hurtigt vil komme til at kede bagdelen ud af bukserne.
Men – og det er vores pointe – vi ved det faktisk ikke. I hvert fald ikke, før vi har spurgt kandidaten om hendes eller hans bevæggrunde.
Der er ikke noget i vejen med, at tanken strejfer dig: Hun er vist overkvalificeret. Men så skal du sætte ord på dine tanker og inddrage kandidaten i dine betænkeligheder. Der kan nemlig være masser af forklaringer på, at hun søger et job, hun på papiret er alt for dygtig til.
Skal kende job indhold
Du skal naturligvis være sikker på, at kandidaten virkelig ved, hvad jobbet indebærer, så hun ikke bliver skuffet, når hverdagen melder sig. Det er dit og headhunterens ansvar at forklare jobindholdet klart og tydeligt, så forventningerne passer til realiteterne.
Samtidig skal du ikke være bange for at spørge direkte: Jeg vurderer faktisk, at du er overkvalificeret til jobbet – hvorfor søger du egentlig?
Kandidatens cv fortæller nemlig ikke alt om baggrunden for, at hun søger jobbet – den fortæller om det faglige, men ikke det personlige.
Et typisk eksempel er en tidligere chef, der ønsker mere tid til familien eller bare mere fritid og mindre stress i sit liv. Måske har helbredet og lægen endda givet ham en lille advarsel.
Læs også: Tør du ansætte nogen, der er klogere end dig selv?
Det gør ham ikke mindre motiveret for at yde noget i de 37 timer, han er på job. Og hvis forudsætningerne er klare – og I har talt dem igennem på forhånd – er risikoen for, at han kommer til at kede sig, markant mindre.
Hvis du står med den helt rigtige kandidat, som reelt er på udkig efter flere udfordringer, end du kan tilbyde, kan du overveje at udbygge stillingen og rokere rundt med ansvarsområder på lidt længere sigt.
Den rigtige kandidat skal i hvert fald ikke afvises, fordi han eller hun er ”overkvalificeret”.
Ofte handler det nemlig om at afstemme forventningerne og kende til baggrunden for, at de overhovedet har søgt jobbet. Det er der nemlig altid en god grund til – og det er ikke, at de forventer at komme til at kede sig.
Tilbage til oversigten