Supply Chain Controller til førende totalleverandør af butiksdesign

Wanzl Nordic / Midtjylland / Hadsten
Ønsker du dig en nøglerolle i en succesfuld virksomhed, hvor du får dit eget faglige ansvarsområde, men også har mulighed for sparring med kolleger inden for samme felt? Så har Wanzl Nordic, som går absolut forrest i feltet for butiksdesign, en ledig plads klar til dig på kontoret i Hadsten!

Full-service designhus til butiksindretning

Når du har brug for hjælp til butiksindretning og detailløsninger, så er det Wanzl Nordic, du skal ringe til. Virksomheden er nemlig den førende producent og totalleverandør af butiksinventar og -design i Norden, og de tilbyder alt inden for udvikling, planlægning, installation og konstruktion af detailløsninger og butiksindretning.

Wanzl Nordic har påbegyndt en større professionaliseringsstrategi, og i den forbindelse er vi på udkig efter en ambitiøs Supply Chain Controller, der har lyst til at bidrage til og udvikle sig med supply chain-organisationen.

Ud over de traditionelle opgaver i funktionen som forecasts, budgettering og rapportering er dine hovedopgaver:

  • Generel controlling og opfølgning på direkte, indirekte og faste kapacitetsomkostninger
  • Fokus på lager og standard cost i form af FIFO og ukurans beregninger ifm. afstemning af månedsluk
  • Afvigelsesanalyser i produktion, indkøb og lagre
  • Proaktiv business controlling, f.eks. KPI-målinger, produktivitet og indkøbsbesparelser
  • Opfølgning på godkendte investeringsprojekter og om vedtagne processer følges

Du får reference til CFO og vil indgå i et tæt samarbejde med 3 kolleger i controlling og 5 kolleger i regnskabsfunktionen, som alle holder til på kontoret i Hadsten. Herudover vil du løbende samarbejde med økonomimedarbejdere i udenlandske selskaber og ikke mindst med kolleger på tværs af Supply Chain i Danmark og Letland.

Energisk analytiker med ekspertise i transaktionsdata

Som Supply Chain Controller kender du vigtigheden af optimal datastruktur og ensartede processer når der skal laves pålidelige rapporteringer og analyser. Med dine stærke analyseevner, din forretningsforståelse og dine samarbejdsevner har du erfaring med at omdanne transaktionsdata (både ifm. lager, indkøb og produktion) til grundige analyser og indsigter, der understøtter hele supply chain-organisationen.

Din faglige baggrund består af en økonomisk uddannelse med fokus på økonomistyring, controlling eller transaktionsdata, hvilket du allerede har sat i spil i en international produktionsvirksomhed i nogle år. Her har du med din præcision, din proaktive og ligefremme tilgang samt dit faglige overblik vist dig som en god sparringspartner for værdikæden.

Du kommer til at træde ind i en virksomhed som er midt i en forandringsproces, hvor både du og virksomheden får mulighed for at lære undervejs, og du vil stå som en stærkere Supply Chain Controller i den anden ende.

Du har gerne kendskab til forskellige ERP-systemer og muligvis endda udvikling af PowerBI-rapporter. Sprogligt behersker du dansk og engelsk, og hvis du også kan tysk, er det en fordel.

Lidt mere om den koncern, du bliver en del af

Med interne specialister, egne produktionsfaciliteter og et stort netværk af håndplukkede leverandører, tilbyder Wanzl Nordic alt fra konceptudvikling og design til produkter, installation og udrulning. Du kommer som Supply Chain Controller ind i en succesfuld virksomhed med fokus på konstant udvikling og entreprenørånd.

Den nordiske koncern består af virksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Letland med en årlig omsætning på ca. 650 mio. kr. og i alt ca. 325 medarbejdere i gruppen. Wanzl Nordic er en del af Wanzl-koncernen, der har ca. 5000 medarbejdere på verdensplan og en årlig omsætning på ca. 820 mio. euro.

Du kan som medarbejder hos Wanzl Nordic se frem til følgende:

  • Gode muligheder for at sætte dit tydelige aftryk i en virksomhed med planer om signifikant vækst i de kommende år
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode og samarbejdende kolleger
  • God kantineordning
  • Aktive personale- og kunstforeninger
  • OfficeFit-ordning og fri adgang til fitnesslokale

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Marlene Borgkvist

Marlene Borgkvist

Headhunter

Med mange års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling i den kreative branche har Marlene opbygget en stor indsigt i både organisationer og medarbejdere. Marlene stortrives i den fortrolige rolle som rådgiver, hvor hun får lov at dykke ind under facaden og afdække såvel virksomhedens som kandidatens behov. For hende er det allermest meningsfulde at være med til at skabe det gode og langsigtede match, hvor kemi, faglighed, værdisæt og ambitioner stemmer overens – og med sin store nysgerrighed, empati og dedikation er hun godt rustet til at sikre netop dette.

Læs mere Læs mindre