Salgskonsulent med forkærlighed for idræt og løsningssalg

A-Sport / Syddanmark / Fyn
Hvis du vil med på sports- og bevægelsesvognen, der aldrig holder stille, så er det måske dig, som A-Sport ser frem til at byde velkommen i deres salgsteam!

Sportsudstyr og projektsalg til idræts- og bevægelsesfaciliteter

Det engagerede hold bag A-Sport skaber rammer for bevægelse, og du finder produkter til stort set al slags træning, idrætsundervisning, aktiv læring, motorik og leg samt udstyr til idrætshaller og stadioner. Visionen er klar; at være nr. 1 i Danmark inden for salg af sportsudstyr og projektsalg til idræts- og bevægelsesaktiviteter!

Med tanke på at udvikle og vedligeholde salget på Fyn er A-Sport på udkig efter dig, der med dit kommercielle fokus er skarp på både at give eksisterende kunder den bedste oplevelse og samtidigt udvide porteføljen med nye kunder. Som en del af salgsarbejdet kan du se frem til følgende arbejdsopgaver: 

  • Opsøgende salg med specielt fokus på løsningssalg
  • Vedligeholde kunderelationer og skabe mersalg
  • Mødebooking med potentielle kunder
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
  • Salgsrapportering og budgetopfølgning
  • Vedligeholdelse af CRM-system
  • Deltage i udvikling og eksekvering af salgsstrategi og budgetmål

Der står en plads klar til dig på domicilet i Skive, men som salgskonsulent med fokus på Fyn, vil du på sigt tilrettelægge din uge med flere kundemøder om ugen samt et par hjemmearbejdsdage. Det vil derfor være en fordel, hvis du er bosat på Fyn.

Du bliver en del af salgsafdelingen med reference til en af to salgschefer, hvor du får 12 kolleger, som sammen stræber efter at skabe de bedste løsninger til kunderne.

Struktureret tilgang til salgsdisciplinen og kunden i centrum

Det vigtigste parameter for at få succes i denne stilling er, at du er drevet af salg og af at skabe gode og tillidsfulde kunderelationer. Dette drive har du med dig fra tidligere ansættelser, hvor du har arbejdet proaktivt med både ny- og mersalg. Derfor er du også vant til at booke møder, være vedholdende og altid have kundens behov for øje – du ved nemlig, at det er nøglen til langvarige kunderelationer.

Desuden er struktur og overblik begge ord, der beskriver din arbejdsstil. Det gør dig nemlig i stand til at tilrettelægge dit eget arbejde, da der er tale om en selvstændig rolle.

Hvis du har indblik i branchen, vil det være en fordel – det kan både være som salgskonsulent, aktiv sportsudøver eller underviser. IT-mæssigt er du daglig bruger af office-pakken og er vant til at begå dig i CRM-systemer.

”Vi sælger ikke kun hvid maling til græsset…”

Som kunde hos A-sport oplever man ikke kun at købe et produkt, man får nemlig både sparring, service og inspiration gennem hele processen. Det er derfor, A-Sport profilerer sig på at skabe bevægelse i samspil med kunden.

Man tror desuden på, at medarbejderne har en stor del af æren for, hvor virksomheden er i dag. Derfor er det et klart pejlemærke at være en arbejdsplads i verdensklasse. Som salgskonsulent i A-Sport kan du derfor se frem til at blive en del af en arbejdsplads med 46 kolleger, hvor både personlig og faglig udvikling sættes i højsædet. Her er en sund arbejdsmoral, hvor man anerkender, at de bedste præstationer skabes, når der er harmoni mellem arbejde, familieliv og fritid.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Søren Brixen

Søren Brixen

Partner

Søren har erfaringer fra job som kommunaldirektør, adm. direktør i en af landets største NGO´er og senest rådgivningsdirektør i bæredygtighed i en privat virksomhed. Derudover er Søren aktiv i en række private virksomheders bestyrelser. Tilsammen giver det et stort netværk og mange relationer, der kommer både kunder og kandidater til gode. Sørens spidskompetencer findes nok i forhold til politisk ledet organisationer og har på det seneste specialiseret sig i bæredygtighed og den grønne omstilling. Sørens lommefilosofi er, at kombinationen af tillid, vidensdeling og direkte, konkret sparring i øjenhøjde giver de bedste resultater. Søren forlanger ordentlighed og tror på, at brugen af den sunde fornuft og humoren er afgørende redskaber i hverdagen.

Læs mere Læs mindre
Marlene Borgkvist

Marlene Borgkvist

Headhunter

Med mange års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling i den kreative branche har Marlene opbygget en stor indsigt i både organisationer og medarbejdere. Marlene stortrives i den fortrolige rolle som rådgiver, hvor hun får lov at dykke ind under facaden og afdække såvel virksomhedens som kandidatens behov. For hende er det allermest meningsfulde at være med til at skabe det gode og langsigtede match, hvor kemi, faglighed, værdisæt og ambitioner stemmer overens – og med sin store nysgerrighed, empati og dedikation er hun godt rustet til at sikre netop dette.

Læs mere Læs mindre