Sales Director, HORECA, til Danmarks førende vinleverandør
Danmarks førende leverandør af vin og spiritus
Hos Wine-Group arbejder de passioneret med vin og spiritus fra hele verden. Wine-Group består af Theis Vine og H.J. Hansen Vin med franchisekæden Vinspecialisten. Det samlede sortiment byder på alt fra de bedste Bourgogne-vine til hverdagsvine og spiritus fra de bedste brands, og de mere end 2.000 forskellige produkter gør virksomheden til Danmarks førende leverandør af kvalitetsvine og specialiteter.
H.J. Hansen har 4 egne fysiske butikker, mens det landsdækkende netværk Vinspecialisten består af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere. I 2022 opkøbte H.J. Hansen aktiemajoriteten i sjællandske Theis Vine, som har butik i Charlottenlund, og som drives som selvstændigt brand. På tværs af alle brands gælder et stort fokus på kvalitet, et bredt sortiment og at give kunderne en oplevelse ud over det sædvanlige. Udover butikkerne sælges produkterne også til hotel- og restaurationssektoren, B2B og på webshop.
Opkøbet af Theis Vine har givet Wine-Group et moderne løft, og det udvidede og meget forskellige sortiment skaber nye muligheder for kunderne og for Wine-Groups muligheder i markedet. Det er netop de muligheder, du som Sales Director for HORECA står for at få det fulde ud af.
Dine opgaver
Du kommer som Sales Director til at stå i spidsen for salgsteamet for HORECA-området. Her skaber du en effektiv og målrettet salgsindsats, som sikrer, at landets hoteller, restauranter og cafeer vælger Wine-Group, som deres topprofessionelle leverandør af vin og spiritus.
Du bliver en del af ledergruppen og får ansvar for:
- Salgsrelaterede opgaver for HORECA-salgsteamet: budgetter, handlingsplaner, ordrer, forecasts, rapportering, opfølgning m.m.
- Som en del af S&OP at sikre kampagnehjul, der brander Wine-Group i særklasse og styrker omsætningen
- Ledelse af HORECA-salgsteamet og sikring af en velfungerende salgsorganisation (8 sælgere fordelt på øst og vest-teams)
- Udvikle overordnede salgsstrategier og aktiviteter i samarbejde med direktion og øvrig ledelse samt sikre implementeringen heraf
- Sikre at Wine-Group har den helt rigtige produktportefølje i forhold til kundernes ønsker i samarbejde med Detail, Erhverv, Backoffice og Indkøb
Du kommer til at referere til CEO, Mogens Bach Christensen og arbejder på tværs af lokationerne i Odense, Aarhus og Charlottenlund. Du kan desuden forvente leverandørbesøg og messedeltagelse rundt omkring i verden.
Du forstår både produkter, forretningen og kundernes behov
Du er den rigtige til stillingen som Sales Director, hvis du har erfaring med at lede salgsteams såvel som erfaring med udarbejdelse og implementering af salgsstrategier. Du vil også få glæde af din dybe viden om vin og spiritus, da du både i kontakten med kunder og kolleger vil opleve andre, der deler samme passion for mad og vin.
Salgsmæssigt ved du, hvordan man laver strategisk salg, kontraktforhandling og forecasts, og ledelsesmæssigt er du en synlig leder, der skaber gode rammer og teamånd i det, Wine-Group selv kalder ”Danmarks bedste salgsteam inden for HORECA”.
En af dine opgaver er at skabe god sammenhængskraft mellem HORECA og den øvrige salgsorganisation, og til dette trækker du på dine kommunikative færdigheder.
”Vi gør, hvad vi siger - og siger, hvad vi gør”
I H.J. Hansen-koncernen, som foruden Wine-Group består af HJHansen Recycling Group, står de altid på mål for den kvalitet, de sælger. På den vis har H.J. Hansen etableret sig som en arbejdsplads med troværdighed og ordentlighed i højsædet, hvilket du hurtigt vil mærke, hvis du er den nye Sales Director for HORECA.
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Søg jobbet