Projektleder til Sjælland med erfaring fra byggeriprojekter

El Team Fyn / Sjælland / Glostrup
Er du en ambitiøs projektleder, som er god til at samle dine projektteams om et fælles mål? Har du det store overblik og stadig arbejde hands-on gennem hele processen? I El Team Fyns sjællandske afdeling mangler de dig, som motiveres af at skabe gode resultater gennem de projekter, du leder fra start til slut.

Dedikeret samarbejdspartner inden for service- og enterpriseprojekter

El Team Fyn er dedikeret til at lave førsteklasses el-tekniske løsninger til både erhverv, industri og private. Med kvalitet og ordentlighed for øje sørger de for alle slags service- og installationsopgaver på tværs af de fire lokationer på Fyn og Sjælland.

For at styrke deres voksende projektorganisation er El Team Fyn på udkig efter dig, som med dine stærke projektlederevner bliver ansvarlig for at gennemføre dine egne projekter fra start til slut.  

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver:

  • Daglig hands-on projektledelse af egne projekter inkl. korrigerende handlinger for at indfri projekternes målsætninger
  • Deltage i bygge/projekteringsmøder
  • Udarbejdelse af projektplaner inkl. PO, målsætning, tid, økonomi, output og PE
  • Økonomi (for- og efterkalkulation, indkøb m.m.)
  • Kvalitetssikring og risikoanalyser
  • Tilbudsgivning

Du får reference til indehaver og Adm. Direktør, Jan Pilegaard, og dine projekter kommer til at være i Storkøbenhavn og omegn. Du får desuden et tæt samarbejde med El Team Fyns projektudvikler og -leder, der ligesom dig også har base på kontoret i Glostrup.

Du mestrer projektfagets facetter

Den projektleder, som vi leder efter, er typen, som får ting til at ske. Du motiveres af at se projekterne udvikle sig lige fra opstarten, og til det færdige projekt er klar. Skulle der opstå udfordringer undervejs, tager du det i stiv arm, for du er god til at finde løsninger og er ikke bange for at træffe beslutninger eller ændre kurs, når det er nødvendigt.

Med dig har du en uddannelse som elinstallatør, eller noget der rimer på det. Derudover har du allerede veludviklede projektledelsesfærdigheder og gerne erfaring med erhvervs- eller kontorbyggeri.

Som projektleder ved du, hvor vigtigt det er, at samarbejdet fungerer. Det bidrager du til med dit overblik, din strukturerede tilgang og din evne til at kommunikere effektivt i forskellige situationer og på tværs af afdelinger og fagområder. De samme evner bruger du til at motivere dit projektteam og til at få skabt ejerskab over projekterne.

Dedikerede til at levere førsteklasses eltekniske løsninger

El Team Fyn er en moderne elvirksomhed med afdelinger i Odense, Svendborg, Dalby og København. Virksomheden blev stiftet i 2002 af Jan Pilegaard og Søren Jepsen, og har siden da arbejdet med alle former for service- og entrepriseprojekter.

De er i dag en del af Installatørgruppen; en af landets største virksomheder inden for El, VVS, fiber samt ventilations- og kølesystemer, hvilket gør, at de nemt kan indgå i projekter, der spænder over flere faggrupper og dele viden på tværs. God service er et af nøgleordene – og kundens garanti for altid at få leveret et tilfredsstillende produkt.

Dine kommende kolleger er engagerede og faglærte elektrikere og teknikere, som er specialiserede inden for en bred vifte af elinstallationer. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved et højt tempo men også højt til loftet samt en uformel omgangstone. Her hjælper man sine kolleger og får projekterne til at glide i fællesskab.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre