Projektchef til FOCUS Moduler

FOCUS Moduler / Midtjylland / Randers
Motiveres du af en rolle, hvor du både skal bringe dine lederegenskaber, dine evner inden for projektledelse og din driftsøkonomiske forståelse i spil? Og vil du stå i spidsen for udvikling af en projektafdeling hos en anerkendt virksomhed inden for pavilloner og modulleverancer? Så kig nærmere på stillingen som projektchef til FOCUS Moduler A/S!

Fra rådgivning og tegning til nøglefærdig løsning

Med mere end 30 års erfaring med pavilloner og modulleverancer har FOCUS Moduler A/S etableret sig som en populær samarbejdspartner på sit felt. Det skyldes ikke mindst den høje kvalitet, de konkurrencedygtige priser, den store fleksibilitet og viljen til at gå den ekstra mil, som sikrer, at kunderne kan få modul- og pavillonløsninger, som er skræddersyet til deres behov.

Netop den kombination er grunden til, at FOCUS Moduler de senere år har oplevet en markant udvikling – og med et øget fokus på gennemførelse af projekter leder virksomheden nu efter en projektchef, som kan varetage det overordnede ledelsesansvar for projektafdelingen og opbygge en professionel projektorganisation.

Hvis det er dig, kan du mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Motiverende personaleledelse af 4 medarbejdere
  • Overordnet ansvar for projektstyring, tidsplaner og budget
  • Koordinere interne ressourcer
  • Produkt- og projektudvikling
  • Projektledelse af 1-2 sideløbende byggeprojekter
  • Ansvar for kompetenceudvikling i projektorganisationen herunder implementere og udvikle en solid sparringskultur
  • Sikre optimering af processer i projektering og projektledelse og udvikle klimavenlige tiltag
  • Udarbejde tilbud

Din base bliver i virksomhedens moderne kontorfaciliteter i Randers, og du refererer til CEO, Claus Løgager.

Motiverende og samlende leder og stærk projektleder

For at lykkes i rollen som projektchef, er det vigtigt, at du befinder dig godt i en dynamisk hverdag, hvor du både skal trække på din driftsøkonomiske forståelse, dine lederegenskaber og dine evner inden for projektledelse. Din tilgang til dit arbejde er præget af vedholdenhed, overblik og proaktivitet, og du har altid kundens behov og virksomhedens udvikling for øje.

Som person er du åben, ærlig og positiv, og med din kommunikative facon og din sans for samarbejde kan du begå dig på alle niveauer i organisationen. Du leder med udgangspunkt i den enkeltes motivation og udvikling, og ved at gå forrest som det gode eksempel samler du teamet.

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som konstruktør, ingeniør eller lignende kombineret med projektledererfaring fra byggebranchen og eventuelt en efteruddannelse inden for ledelse. Dit mindset og dine resultater vægter dog højere end din konkrete uddannelsesbaggrund.

IT-mæssigt er du ferm, og du har erfaring med både Excel og Revit.

Eksperimenterende og skræddersyede løsninger

Med 5.000m² produktionsfaciliteter og 25.000m² lagerplads kan FOCUS Moduler tilbyde kunderne skræddersyede modul- og pavillonløsninger fra egenproduktion til alle typer formål og med levering i hele Danmark. Det interne motto er, at man ikke er tilfreds, før kunden er tilfreds – og medarbejderne er derfor ikke bange for at afprøve nye projekter og teste, hvor højt barren kan sættes.

Virksomhedskulturen er præget af et højt energiniveau, godt humør og en uformel tone. Dine kommende 30 kolleger er imødekommende og oprigtigt nysgerrige på hinanden som mennesker, og derfor kan du se frem til at blive en del af et godt internt fællesskab, hvor man hjælper hinanden. Der er et fagligt højt niveau, og du vil opleve, at der arbejdes målrettet og engageret med den enkelte opgave.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Marlene Borgkvist

Marlene Borgkvist

Headhunter

Med mange års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling i den kreative branche har Marlene opbygget en stor indsigt i både organisationer og medarbejdere. Marlene stortrives i den fortrolige rolle som rådgiver, hvor hun får lov at dykke ind under facaden og afdække såvel virksomhedens som kandidatens behov. For hende er det allermest meningsfulde at være med til at skabe det gode og langsigtede match, hvor kemi, faglighed, værdisæt og ambitioner stemmer overens – og med sin store nysgerrighed, empati og dedikation er hun godt rustet til at sikre netop dette.

Læs mere Læs mindre
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre