Økonomichef til udviklingsorienteret produktionsvirksomhed

Blunico / Horsens
Har du lysten og kompetencerne til at tage teten på økonomi, controlling og ERP? Og har du samtidig både en god forretningsforståelse og et indgående kendskab til produktionsvirksomheder? Så er det måske dig, der skal stå i spidsen for økonomifunktionen hos en udviklingsorienteret produktionsvirksomhed kendetegnet ved sin store knowhow og høje kvalitet.

Komplekse løsninger – fra bearbejdning til færdigt produkt

Hos Blunico, som er førende inden for metalarbejde og -forarbejdning, er missionen at altid levere kvalitetsprodukter – både når det gælder ordreproduktion og specialprojekter. Produkterne sælges over hele verden, og der opbygges typisk langvarige kunderelationer. Medarbejderstaben er kendetegnet ved en høj grad af specialisering, og nu leder vi efter dig, hvis speciale er økonomi og IT.

Som den nye økonomichef bliver du ansvarlig for økonomifunktionen, som foruden dig består af en to eksterne bogholdere. Din reference bliver til direktør, Bo Ulsøe, og du får din daglige gang på virksomhedsdomicilet i Horsens. På dit arbejdsbord ligger en bred vifte af opgaver herunder:

  • Udarbejde periode- og årsregnskaber samt budgetter
  • Kontrol af cash flow
  • Sikre at bogholderiet er up to date
  • Controlling af vareforbrug og produktion
  • Sikre optimale variansanalyse og brug til identificering af optimeringsmuligheder
  • Agere sparringspartner til ledelsen
  • Videreudvikle på både MS 365 BC og øvrige digitale værktøjer
  • Sikre statusopfølgning med eksterne leverandører og interne stakeholdere samt kontakt til myndigheder

Solid økonomibaggrund og erfaring med produktionscontrolling

Stærk til tal, stor forretningsforståelse og flair for procesoptimering er ord, der beskriver den nye økonomichef – og forhåbentlig dig! Hvis du samtidig har solid erfaring med produktionscontrolling, så bliver vejen ind i jobbet lige til.

Som kollega og samarbejdspartner er du kendetegnet ved din konstruktive og pragmatiske tilgang til opgaverne – og med dit drive og din løsningsorienterede personlighed kan man altid stole på, at der er helt styr på tingene. Du har nemlig nemt ved at se sammenhænge og optimeringsmuligheder og er samtidig ikke bleg for at udfordre status quo.

Du kommer med en håndfuld års erfaring fra en lignende stilling i en ordreproducerende virksomhed, hvor måneds- og kvartalsrapportering og regnskabsaflæggelse var faste opgaver på to-do-listen. Derudover har du prøvet kræfter med digitalisering af processer og kender til både Microsoft Dynamics 365 Business Central og Continia. Lige så vigtigt er det, at du behersker både dansk og engelsk.

En fremsynet arbejdsplads

Hos Blunico tør man kigge fremad. Virksomheden har nemlig et stort ønske om konstant fremdrift, og derfor investerer ledelsen gerne i digitale udviklingsprojekter.

Kulturen bærer præg af en uformel tone, en flad struktur og frihed under ansvar. Du vil derfor opleve, at der er rig mulighed for at påvirke din hverdag og opgaveløsning. Skulle du få brug for en hjælpende hånd, så skal du ikke lede længe, for dine fremtidige kolleger står altid klar til at give en ekstra hånd med. Det vil du hurtigt opdage, hvis det er dig, der mangler på det sammentømrede hold!

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre