
Informationssikkerhedskonsulent til GapSolutions A/S
Eksperthjælp til informationssikkerhed
GapSolutions A/S er et skandinavisk software-, compliance- og konsulenthus, som leverer løsninger inden for informationssikkerhed, GDPR og whistleblowerordninger til virksomheder i hele Europa.
Til at sikre udvikling og implementering af informationssikkerhedsløsninger leder vi efter dig, som befinder sig godt i krydsfeltet mellem forretning, teknologi, compliance og digitale risikoområder.
Hvis det er dig, kan du mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Lede implementeringsprojekter og styre egen kundeportefølje herunder overordnet ansvar for informationssikkerhedsleverancer for en række kunder (hvor den enkelte underopgave varetages af bedst egnede konsulent i teamet)
- Sikre, at de enkelte informationssikkerhedsløsninger møder kundernes behov
- Sikre løbende udvikling og analyse af Information Security Management Systems (ISMS)
- Rådgive inden for compliance områder såsom NIS2 eller Cyber Resilience Act
- Arbejde med anerkendte sikkerhedsstandarder som ISO 2700x, NIST og CIS 18
- Bidrage til teamets udvikling og til et godt sammenhold.
Med base på kontoret i Horsens bliver du en del af informationssikkerhedsteamet. Du refererer til CTO & Chefudvikler, Jacob Barlach, hvis ledelsesstil er præget af tydelighed, åbenhed og faglig sparring.
Relationsopbyggende konsulent og ekspert i informationssikkerhed
For at lykkes i rollen som informationssikkerhedskonsulent er det afgørende, at du har en holistisk forståelse for forskellige organiseringer og tekniske miljøer samt indgående viden om informationssikkerhed og compliance i praksis. Den har du blandt andet opbygget gennem din erfaring med informationssikkerhed, compliance og/eller best practice inden for ITSM og ISMS-leverance.
Som person er du positiv, nysgerrig og god til at opbygge relationer. Du trives i rollen som rådgiver – både fagligt og personligt, og du evner at manøvrere i både mindre og større projekter og føre dem helt til dørs. En stærk konsulentbaggrund er nemlig vigtigere, end at du kender til alle facetter af informationssikkerhedsområdet, som du får rig mulighed for at blive endnu klogere på, hvis det er dig, der lander i stillingen.
IT-mæssigt er du stærk i de gængse systemer, og sprogligt taler du flydende dansk og engelsk.
Kvalificerede løsninger og dedikerede kolleger
Hos GapSolutions A/S er det vigtigste mål at identificere og lukke hullerne i kundernes informationssikkerhed via effektive løsninger og kvalificeret konsulenthjælp – og derved sikre optimal compliance og modstandsdygtighed, så kunden kan koncentrere sig om deres kerneforretning.
Som den nye informationssikkerhedskonsulent bliver du således en del af en virksomhed, som har et af de stærkeste complianceværktøjer på markedet. Du bliver samtidig en del af et engageret team, der deler holdningen: ”Vi kan meget alene – men det er sammen, vi er stærke!”, som viser sig i det gode arbejdsmiljø, hvor der både er plads til faglige og personlige snakke.
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.
HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist. Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Denne rekruttering løses i tæt samarbejde med Michael Worsøe Larsen. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Søg jobbet