Environmental Specialist til udviklingsorienteret virksomhed med grøn mission

Daka SecAnim / Randers
Vi leder efter dig, som sætter en ære i at sikre optimale miljøforanstaltninger, som har erfaring med spildevandshåndtering, og som ikke mindst har lyst til at være en del af en genanvendelsesvirksomhed med stor passion for grøn omstilling! Læs mere om stillingen som Environmental Specialist hos Daka SecAnim i Randers!

Daka Danmark arbejder for at give naturens ressourcer tilbage

Intet skal gå til spilde, alt kan bruges. Det er filosofien hos en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder, Daka. Via sine fire forretningsben arbejder Daka dedikeret på at give naturens ressourcer tilbage.

I Daka SecAnim indsamler og forarbejder man animalske biprodukter fra bl.a. landbrug og slagterier, så de kan genanvendes til gødning, energiprodukter og biodiesel. Til netop det forretningsben leder vi efter en Environmental Specialist som får til opgave at sikre, at virksomheden lever op til de rette miljøforanstaltninger. Mere konkret kan du som se frem til disse ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Drift af miljøforanstaltninger herunder optimering af spildevandsrensningsanlæg, luftrensning og ventilation
  • Sikre at den gældende lovgivning på miljøområdet overholdes og dermed også miljøgodkendelsen
  • Indstille driftsparametre
  • Overvåge miljøanlæg og følge op på nøgletal
  • I samarbejde med teamleder stå for større indkøb og jævnligt bestille forbrugsmidler som reservedele, reagenser osv.

Du får base på fabrikken i Randers, hvor du bliver en del af miljøteamet, der udover teamlederen – som du får reference til – består af tre kolleger. Stillingen er en allround-funktion, som griber ind i samtlige driftsafdelinger, og du kan derfor se frem til et bredt samarbejde og at bevæge dig en del rundt på fabrikken.

Som den nye Environmental Specialist kommer du desuden til at indgå i en vagtordning.

Grundig, omstillingsparat og teknisk stærk

For at lykkes i rollen som Environmental Specialist er det vigtigt, at du er i stand til at navigere i en hverdag, hvor der pludseligt kan komme opgaver og problemstillinger ind fra højre. Med din proaktive, selvstændige og grundige facon kan man roligt regne med, at du har styr på dine ansvarsområder og når i mål med dine opgaver – også, når der kommer ændringer i planen.

Som person er du samarbejdsorienteret, og du forstår vigtigheden af at sparre og kommunikere med dine kolleger. Du trives med direkte tale og evner at tage feedback til dig. Samtidig har du lyst til at tage del i det kollegiale fællesskab og bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Uddannelsesmæssigt har du en relevant teknisk baggrund som f.eks. miljøteknolog og erfaringsmæssigt, vil det være en fordel af du har erfaring med spildevandshåndtering. Samtidig er det vigtigt, at du har kendskab til miljøforanstaltninger og interesse i luftrensningsforanstaltninger.

Sprogligt er du flydende på dansk, og du kan begå dig på engelsk.

Et arbejde med grøn mening

Restprodukter er en af fremtidens vigtigste ressourcer. Det ved man i Daka SecAnim. Som den nye Environmental Specialist bliver du en del af en virksomhed, hvor bæredygtighed hele tiden er på agendaen.

Den samlede medarbejderstab i Daka tæller ca. 250 medarbejdere, som alle er stolte af den grønne mission, og som brænder for deres fag og for at tilbyde høj kvalitet til de i alt ca. 30.000 kunder. På fabrikken i Randers får du 75 kollegaer, som værdsætter den åbne, ligeværdige og uformelle kommunikation og det kollegiale sammenhold.

Du kan læse mere om virksomheden på www.daka.dk.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. 

OBS: Der afholdes samtaler i august grundet ferie.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Marlie Hede

Marlie Hede

Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre