Controller til AC Horsens

AC Horsens / Midtjylland / Horsens
Har du styr på den økonomiske værktøjskasse? Er du en udpræget holdspiller? Og vil du bringe begge dele i spil i en fodboldklub med store ambitioner og stærke værdier? Så kig nærmere på stillingen som Controller hos AC Horsens!

Sammen er vi gule

AC Horsens blev grundlagt i 1994. I dag bygger fodboldklubben fortsat på de samme værdier som stolthed, sammenhold og hårdt arbejde, hvilket er en ”gul” tråd igennem alle led – sportsligt såvel som organisatorisk.

Netop nu er AC Horsens på udkig efter en Controller til en nyoprettet stilling, hvor man i samarbejde med administrationschefen får ansvaret for virksomhedens økonomistyring. Hvis det er dig, vi leder efter, vil du få ansvaret for følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Bogholderi samt registrering i finans, debitor og kreditbogholderi
  • Assistere i forbindelse med lønkørsel
  • Controlling og dataanalyse
  • Afstemning
  • Rapportering og budgetopfølgning

Du refererer til administrationschef, Line Læsøe, hvis ledelsesstil er tillidsfuld, motiverende og dialogbaseret.

Holdspiller med struktureret tilgang og digital forståelse

For at lykkes i rollen som Controller hos AC Horsens, er det afgørende, at du er en imødekommende, ambitiøs og initiativrig teamplayer, som har lyst til at bidrage til klubbens udvikling! Holdånd er nemlig en vigtig del af klubbens DNA, og det er vigtigt, at du har lyst til at tage del i det.

Din arbejdstilgang er præget af selvstændighed og struktur, og du er proaktiv og opsøgende, når det kommer til nye opgaver. Samtidig evner du at spotte, hvor der kan optimeres og bidrager derfor eksempelvis til den digitale udvikling.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi, og hvis du ikke allerede har en HD, vil du få mulighed for at videreuddanne dig sideløbende.

Du er ferm i diverse økonomisystemer samt i Excel, og det er en fordel, hvis du har kendskab til e-conomic og Clubtimiser. Det samme er erfaring med lønkørsel, men det er ikke et krav. Sprogligt behersker du dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Mangfoldig klub med ambitioner og fokus på talentudvikling

I AC Horsens er værdierne rundet af kulturen i Horsens, hvor det bærende erhvervsliv og sponsormiljø traditionelt set har bestået af hårdtarbejdende industrivirksomheder, og i klubben tror man på, at ”den der træner bedst, bliver bedst”. Derfor er der et stort fokus på at understøtte talentudviklingen, så den enkelte spiller – med udgangspunkt i hårdt arbejde – bliver den absolut bedste udgave af sig selv. Klubben er desuden til stede i bybilledet i samarbejde med vores sponsorer, samarbejdspartnere og samarbejdsklubber, hvor der er mulighed for at komme tæt på klubben og spillerne.

Som den nye controller vil du opleve en stor fælles passion blandt dine kommende kolleger, der alle arbejder dedikeret for at udvikle klubben. Målet er, at AC Horsens skal være blandt de allerbedste inden for scouting, og så sigter man desuden intensivt efter at rykke op i Superligaen og fortsat spille i den bedste række på alle ungdomsniveauer i Danmark. I denne sæson spiller førsteholdet i den næstbedste række, NordicBet Ligaen.

Du bliver desuden en del af en mangfoldig klub, hvor man løfter i flok, og der er plads til alle uanset religion, etnicitet eller kulturel baggrund – både på banen, i staben og på tilskuerpladserne.

Den samlede stab består af 16 personer i administrationen og ca. 100 spillere.

Din interesse for fodbold er måske ikke den største endnu, men vær forberedt på at blive gul i blodet, for AC Horsens skaber oplevelser og relationer, der vækker store følelser.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Søren Brixen

Søren Brixen

Partner

Søren har erfaringer fra job som kommunaldirektør, adm. direktør i en af landets største NGO´er og senest rådgivningsdirektør i bæredygtighed i en privat virksomhed. Derudover er Søren aktiv i en række private virksomheders bestyrelser. Tilsammen giver det et stort netværk og mange relationer, der kommer både kunder og kandidater til gode. Sørens spidskompetencer findes nok i forhold til politisk ledet organisationer og har på det seneste specialiseret sig i bæredygtighed og den grønne omstilling. Sørens lommefilosofi er, at kombinationen af tillid, vidensdeling og direkte, konkret sparring i øjenhøjde giver de bedste resultater. Søren forlanger ordentlighed og tror på, at brugen af den sunde fornuft og humoren er afgørende redskaber i hverdagen.

Læs mere Læs mindre
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre