Adm. Direktør til international maskinproducent

GreenTec / Syddanmark / Kolding
Her er en mulighed som adm. direktør i en velsmurt maskinvirksomhed til dig med en tung kommerciel profil, som motiveres af drift, ledelse og salgsudvikling. Vil du stå i spidsen for et engageret og ambitiøst team og sætte retningen for GreenTec, så læs med her!

Danskudviklede og -producerede maskiner til pleje af grønne områder

GreenTec A/S er en specialiseret nichevirksomhed, som producerer maskiner til landskabspleje. Blandt virksomhedens produkter finder du et bredt sortiment af højkvalitets armklippere til både græsslåning, hækklipning og træbeskæring. Produkterne er designet til professionelle, såsom anlægsgartnere, landbrugsentreprenører, skovarbejdere og kommuner, og nogle af produkterne er patenterede.

Der er store ambitioner i virksomheden, og derfor er vi på udkig efter en adm. direktør, der sammen med ejergruppen løfter virksomheden til næste niveau. I denne rolle får du ansvar for den daglige ledelse af GreenTec, herunder personaleledelse af både økonomiafdelingen og salgs- og marketingteamet på samlet 8 personer. Derudover bliver du ansvarlig for at drive og udvikle GreenTec på det strategiske plan og sikre, at virksomheden opretholder og udvider sin position som en attraktiv samarbejdspartner.

Mere konkret kan du se frem til at:

  • Udarbejde strategi, handlings- og implementeringsplaner
  • Drive udviklingen af salget og opbygge nye markeder, herunder deltage i erhvervsnetværk
  • Budgettering og sparring til ejerkredsen og bestyrelsen
  • Løbende 1:1 samtaler med medarbejdere, herunder årlige lønsamtaler
  • Deltage i bestyrelsesmøder og ledergruppemøder

Du får base på kontoret i Kolding, hvor du deler din hverdag med dine 28 nye GreenTec-kolleger. Direktionen kommer fremover til at bestå af to medlemmer – dig og en af virksomhedens ejere, Mads Christensen. Potentialet for GreenTec er stort. Det tyske marked er i dag det største, men grundet det uudnyttede potentiale i det bestående importørnetværk, kan du forvente ca. 50 årlige rejsedage.

En direktør som er salgsorienteret og går forrest

Som adm. direktør hos GreenTec vil du få glæde af din evne til at have overblik over forretningen. På baggrund af dette overblik leder du med synlighed og autenticitet, hvor du inspirerer dit team gennem din energiske tilgang.

Du besidder en stærk kommerciel forståelse og har næse for godt købmandskab, hvilket gør dig i stand til at sikre lønsom vækst og åbne nye markeder. Med en positiv udstråling og en god portion humor er du også en kulturbærer, der tager virksomheden på dig og går forrest.

Dit erfaringsmæssige fundament er solidt inden for ledelse, drift og internationalt salg, og du kombinerer dit strategiske overblik med en hands-on tilgang. Derudover er du kendt for at være struktureret og at kunne prioritere indsatser, der skaber værdi for både medarbejdere, kunder og virksomheden som helhed.

Sprogligt er du flydende på dansk, engelsk og tysk. IT-mæssigt er du erfaren bruger i ERP-systemer og Office-pakken.

Fuldt produktionsapparat med ambitioner om mere

Med en 5.500 m² fabrik i Kolding har GreenTec et fuldt danskbaseret produktionsapparat lige fra produktudvikling, produktion, salg og marketing til after-sales service. Igennem hele processen er der fokus på kundernes ønsker, brugervenlighed, funktionalitet og bæredygtighed.

GreenTec er i dag repræsenteret i 28 lande via 15 danske forhandlere og 31 udenlandske importører. Du kommer ind i en virksomhed, som har innovative produkter, styr på produktionsapparatet, løbende produktudvikling og ikke mindst et ønske om at udnytte potentialet i både forhandler- og importørnetværk, så armklipperne i fremtiden har en endnu større plads i markedet.

Har du lysten og kompetencerne til at sætte retningen for den fremtidige succes, så glæder vi os til at høre fra dig!

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Founder & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre
Marlene Borgkvist

Marlene Borgkvist

Headhunter

Med mange års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling i den kreative branche har Marlene opbygget en stor indsigt i både organisationer og medarbejdere. Marlene stortrives i den fortrolige rolle som rådgiver, hvor hun får lov at dykke ind under facaden og afdække såvel virksomhedens som kandidatens behov. For hende er det allermest meningsfulde at være med til at skabe det gode og langsigtede match, hvor kemi, faglighed, værdisæt og ambitioner stemmer overens – og med sin store nysgerrighed, empati og dedikation er hun godt rustet til at sikre netop dette.

Læs mere Læs mindre