Quiet quitting: Et opgør med hamsterhjulet?

Hvis du mod forventning endnu ikke er stødt på termen Quiet quitting, der fylder i medier verden over, så handler det om kort fortalt om at gøre præcist dét, man er ansat til. Hverken mere eller mindre.

Fænomenet Quiet quitting har over en længere periode spredt sig på sociale medier med budskabet om, at man som medarbejdere skal levere lige akkurat dét, der står i kontrakten, både hvad angår antal timer og arbejdsopgaver.

Termen er i sig selv en smule misvisende, for der er ikke tale om at forlade sit job. Der er heller ikke tale om et synligt oprør, for som medarbejder møder man fortsat op på sin arbejdsplads, og man yder den indsats, man er ansat til og bliver betalt for. Men så heller ikke mere.

Et tavst selvforsvar

Måske tænker du, at Quiet quitting er et resultat af manglende engagement og ambitioner hos medarbejderen. Men jeg tror i stedet, det skal ses som et tavst selvforsvar mod et arbejdsliv ude af balance og ikke mindst som et forsøg fra medarbejderens side på at passe bedre på sig selv.

Hvor det i gamle dage var kroppen, der blev nedslidt, er det ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i højere grad hjerne, sjæl og hjerte der slides op i dag – altså medmindre vi passer på os selv og hinanden.

Derfor må arbejdspladser i min optik indse, at hvis en medarbejder passer sit arbejde – samtidig med, at vedkommende sætter grænser og værner om sin personlige tid – så er det en adfærd, der bør opmuntres. Hvis man som medarbejder formår at finde den balance, så er der nemlig også større chance for, at man kan udfylde sit job på den lange bane – og mindre risiko for, at man reelt flygter fra arbejdspladsen.

Tillid og åbenhed er nøglen

Ifølge forskere er Quiet quitting en naturlig reaktion på for snævre rammer i arbejdslivet, og det er næppe tilfældigt, at tendensen kommer i kølvandet på Covid, hvor mange fik smag for en alternativ måde at strikke arbejdsdagen sammen på – og ikke mindst mulighed for at mærke efter om de mange arbejdstimer, er tiden værd.

Frygter du som leder tendensen, kan dit første skridt derfor være at udvise en større grad af tillid til dine ansatte og deres evner til selv at tilrettelægge deres arbejde. For mange virksomheder kan det f.eks. give værdi at flytte fokus fra, hvornår og hvor længe medarbejderne er på arbejde over på værdien af indsatsen.

Spørger du mig, skal faren ved Quiet quitting ikke findes i, at medarbejdere drosler ned på antallet af timer på deres arbejdsplads. Det er derimod det tavse aspekt, der kan være bekymrende.

Som leder gør du derfor klogt i at skabe et rum, hvor der er plads til, at medarbejdere kan være åbne om deres ønsker til deres arbejdsliv samt om de ting, der ellers kan være svære at sætte ord på.

Når det er sagt, har man som medarbejder et medansvar for at bidrage til det åbne forum, for hvis man som ansat pludselig ændrer drastisk adfærd på arbejdspladsen uden at italesætte det, kan det give anledning til misforståelser og unødig bekymring hos både arbejdsgiver og kollegaer.

Og når vi ikke taler om de udfordringer, vi oplever i vores arbejdsliv, så afskriver vi også muligheden for, at de kan løses i fællesskab.

Lad mig slutte af med at fastslå: Jeg tror ikke, at Quiet quitting er et fænomen, der skal bekæmpes. I min optik bør det derimod ses som et led i en nødvendig og naturlig udvikling mod større trivsel og som et signal om vigtigheden af at tage stilling til, hvor meget arbejde skal fylde i vores liv – og ikke mindst vigtigheden i, at vi får det italesat. 

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen siger det så fint: ”Travlhed får dig hurtigt et eller andet sted hen. Trivsel – hvor man virkelig prioriterer, hvad der får en til at blomstre – får dig langsomt men sikkert hjem”.