Kig fremad og sæt konkrete mål for resten af året

Hvis du kigger for meget bagud, ser du ikke forhindringerne i tide

Har du nydt sommeren? Forhåbentlig. Hvis du ligner de fleste af os andre, har du formået at hive stikket helt i det mindste nogle dage og har tanket energi til efteråret ved at gøre nogle af de ting, der ellers ikke er mulighed for i en travl hverdag. Forude venter et efterår med nye og spændende muligheder – også jobmæssigt.

Måske står du foran at skulle ansætte en eller flere vigtige medarbejdere. Måske lurer et par kedelige opsigelser i horisonten. Og måske er du, som ansat, på udkig efter noget andet.

I mit sidste indlæg før ferien var jeg inde på, at ferie også med fordel kan bruges til eftertanke, overblik og perspektiv. Nu kommer de dage og uger, hvor du skal gøre dine tanker til virkelighed.

Her er det vigtigt at bruge mest energi på at kigge fremad. Det lyder måske enkelt, men erfaringen viser bare, at mange ofte bruger lang tid på at kigge bagud, når de når til en korsvej – i stedet for at kigge fremad og vurdere mulighederne.

Selvfølgelig er det ikke uinteressant, hvorfor du – som arbejdsgiver eller som ansat – er nået til det punkt, hvor du nu befinder dig. Der kan være mange handlinger i fortiden, der er værd at huske; måske også fordi du ikke vil gentage dem.

Men når du står ved korsvejen, står to ting klart: Du kan ikke vende om og gå tilbage – og du skal vælge den vej, der virker som den bedste mulighed i forhold til dit mål. Naturligvis ud fra den simple sandhed, at hvis du vælger at dreje til venstre, kan du ikke samtidig dreje til højre.

Når du ansætter en ny medarbejder til en vigtig stilling, er det naturligvis med udgangspunkt i, at hun eller han har været dygtig og har klare resultater bag sig. Men du ansætter dem jo ikke, for at de skal gentage sig selv.

Du ansætter dem for at de skal bringe noget nyt med ind af døren – og fordi du vil være klar til at udfordre dem på nye områder, så de ikke blot skal repetere det, de allerede har vist sig at være i stand til.

Hvis du vil flytte en medarbejder til en anden afdeling eller en ny funktion, er det måske med udgangspunkt i, at der er noget, som ikke fungerer i dag. Fint, det er noteret. Men hvad vil du og medarbejderen så gøre, så I ikke gentager de samme fejl én gang til?

Hvis du som ansat vælger at sige dit job op, fordi der er noget, der ikke kører, siger du næppe ja til et job, hvor du forventer mere af det samme.

Du går selvsagt efter noget andet, som kan give dig et løft, både fagligt og menneskeligt.

For at kunne se fremad skal du således også turde se indad og vurdere både det positive (f.eks. hvad driver mig og hvad er jeg god til) og det negative (f.eks. hvor bremser jeg mig selv eller andre – og hvor kan jeg udvikle mig).

Et godt råd – uanset din situation og hvilken korsvej, du står ved – er derfor at sætte konkrete og klare mål for den nærmeste fremtid.

Det kan være meget målbare, måske økonomiske mål, som f.eks. at øge omsætningen med xx pct. – men det kan også være blødere mål a la ”jeg vil blive bedre til at give konstruktiv kritik” eller ”jeg vil holde op med at fokusere på de fejl, mine ansatte/kolleger laver”.

Fordelen ved konkrete mål er også, at de har en indbygget prioritering: Hvad skal jeg/vi arbejde med, og hvad er dermed mindre vigtigt?

Konkrete mål er det første skridt mod at skabe forandring og dermed flytte sig væk fra fortiden, og det hjælper dig til at sortere det fra, der ikke er vigtigt.

Et væsentligt element er dog, at de mål, der stilles op, også er vedkommende for den enkelte. Det nytter ikke, at du som arbejdsgiver vil trække en ansat i én retning, hvis hans personlige benzin trækker ham i en helt anden.

Det samme gælder, hvor hårde, bløde og forpligtende, målene for fremtiden skal være – for både chefer og ansatte er det nu engang lettest at stræbe efter et mål, hvis du føler et ejerskab til det.

Du skal ikke negligere fortiden. Men den skal være et springbræt, ikke en klods om benet.

Vi anbefaler gerne, f.eks. ved job- og medarbejdersamtaler, en 90/10-fordeling: 10 pct. af tiden kan bruges på at kigge bagud og uddrage erfaringer – resten af tiden skal handle om, hvad de kommende måneder skal bruges til og hvordan jeres fælles erfaringer kan gøre nytte.

For hvis I bruger for lang tid på at kigge over skulderen, ser I ikke forhindringerne, før I er braget direkte ind i dem.