Ja, møder er vigtige, men det er pauser også!

Det her skulle have været en klumme om møder, og hvordan man får mere ud af dem – men i den evige optimeringsjagt på øget effektivitet kan vores møder ende med at blive det stikmodsatte; nemlig ineffektive.

Ræk hånden op, hvis du kender det følgende scenarie:

Du har sat dig godt til rette i mødelokalet, kaffen er varm, hovedet er klart – men du ved faktisk ikke, hvad det skal til at handle om?

Jeg forestiller mig en skov af hænder lige nu, for hvis dit arbejdsliv minder bare det mindste om mit, så har du også deltaget i et kaotisk møde eller to gennem din karriere.

Et møde kan være særdeles glimrende til videndeling, kreativ idegenerering eller effektiv beslutningstagning – men det kan også være komplet tidsspilde og kilde til stor frustration, når du forlader det iltfattige mødelokale uden helt at være klar over, hvad formålet var, og hvad konklusionen egentlig blev.

Af den grund mener jeg heller ikke, at vi skal sætte møder op på en piedestal og gennemtrumfe dem for alt i verden, men i stedet gennemtænke, hvornår de giver mening.

Der er skrevet mange artikler om god mødekultur, og hvordan du sikrer kontinuerlig optimering gennem hele møderækken.

Til gengæld er der skrevet mindre om alt det, der sker udenfor mødelokalet og helt uden en dagsorden – og det er en skam, for i min optik er det faktisk ofte, når vi giver plads til det uplanlagte, at de for alvor gode idéer opstår.

Prioriter det uplanlagte

Møder kan bidrage til optimering og effektivitet – men det samme kan ingenting!

Derfor kan det være et klogt træk at bruge tid på noget, der ikke giver et direkte målbart afkast lige nu og her. I starten kan det virke decideret kontraproduktivt, men jeg lover, der er en mening med galskaben.

Vi kan altid gøre tingene lidt hurtigere, lidt oftere, lidt større – men det bliver resultatet ikke nødvendigvis bedre af.

Der er garanteret mange derude, som har prøvet at virkelig skulle kæmpe for at løse en særligt svær problematik på arbejdet uden held. På køreturen hjem sker der det magiske, at den nærmest løser sig selv.

Selvom vi giver hjernen fri, så stopper den nemlig ikke med at arbejde for os – og den viden kan vi vælge at bruge strategisk.

I min optik kan det derfor være ganske produktivt at tage en løs snak med kollegerne hen over skrivebordene, at vente på kaffen brygger færdig, at gå over efter frokost eller at gøre, hvad end du nu foretrækker som din strategiske pause.

Du kan jo starte med at lægge et par bevidste pauser ind i din kalender i den kommende uge, hvor du ikke skal noget specifikt udover at se, hvor dine tanker tager dig hen.

Med tiden vil du finde ud af, hvilken type pause fungerer bedst for dig – alt efter om du skal lade op, tænke kreativt, træffe en beslutning eller noget fjerde.

Som så meget andet så handler det i sidste ende om den der famøse balance. Selvfølgelig har møder en klar eksistensberettigelse, men det samme har pauserne. Det gælder derfor om at prioritere begge dele og træffe aktive valg i hverdagen.

Jeg håber, at jeg har inspireret til at se det smukke og effektive i det uplanlagte. Og måske du endda har fået mod på at holde en strategisk pause?