Hvor længe vil du vente på den eneste ene?

Det er okay at være lidt kræsen – men ikke hvis det bliver en bremseklods

Vi er fortalere for høje ambitioner. Vi støtter altid målsætningen om, at tingene skal gøres bedst muligt og helst lidt bedre end i går. Og hver eneste opgave skal gerne ende med det perfekte resultat.

Sådan vil vi gerne iscenesætte os selv, og vi bakker op: Høje ambitioner er nødvendige i hverdagen, både som ansat og som virksomhed, og det gælder i alle faser – også når der skal ansættes nye medarbejdere.

Men et er ambitioner, noget andet er realiteter. Sagt på en anden måde: Hvis dine ambitioner – både som kandidat og som virksomhed – viser sig at være rene illusioner, er det tid til et reality check. Resultatet bliver gerne, at du selv lemper lidt på kravene og sætter målet højt nok til at det stadig er besværligt, men dog lavt nok til at det er muligt.

Det gælder også ved ansættelser – men lad mig tage en omvej til et populært program i TV for tiden. Det hedder ”Gift ved første blik”, og hele plottet er såre enkelt: Man lader to for hinanden komplet ukendte mennesker gifte sig med hinanden, og så ser vi (derhjemme i stuerne), hvad der så sker.

Sjovt nok er modsætningerne aldrig længe om at vise sig, og via kameraet kan vi følge aktørerne udstille sig selv og deres følelsesliv i den bedste sendetid.

Om det er godt tv eller ej, er en anden diskussion. Men én ting er dog åbenlys ved de arrangerede ægteskaber:

Der er en betydelig forskel på, hvad parterne forventer af hinanden – sat overfor hvor meget, de selv er villige til at ofre og flytte sig.

Det samme gælder sjovt nok ved ansættelser. Det gode – og lange – danske ord forventningsafstemning er nemlig ekstremt vigtigt og samtidig meget afgørende for, om det nye parforhold mellem kandidat og virksomhed holder længere end hvedebrødsdagene.

Læs også: Brug arbejdshjulet til forventningsafstemning.

At være single, fordi man vælger det, er fint nok. At være single, fordi man dybest set er for kræsen og stiller for store og umulige krav, er sjældent sjovt i længden. Og samme billede kan bruges på arbejdsmarkedet.

Vi oplever jævnligt både virksomheder og kandidater, der stiller markante og høje krav til en ny medarbejder/et nyt job, og samtidig ikke er til at rokke med overhovedet: Der er gerne en lang liste af egenskaber, fordele og muligheder, som partout skal være opfyldt, før man overhovedet vil gå længere i forløbet.

Den holdning lukker ganske enkelt for mange døre, inden du overhovedet er kommet i gang.

Det svarer til at sidde med sin egen facitliste, inden man får regnestykkerne. Både som virksomhed og kandidat gælder, at du selvfølgelig kender en del af dine krav og dine forventninger – men du kan ikke gå ud fra, at kravene kun kan opfyldes på én måde.

Arbejdslivet ligner på den måde privatlivet: Ingen er perfekte, men nogle viser sig med tiden at være perfekte for hinanden. Og det er ikke nødvendigvis dem, der virkede som det mest indlysende match fra begyndelsen.

Derfor den klare opfordring: Fokuser på de ting, der fungerer; ikke på de ting, der mangler. Det lyder enkelt, men kan være ganske svært.

Hvad er de afgørende faktorer, som skal være til stede for at indgå et professionelt parforhold? Hvad er mindre vigtigt? Og hvad må der helst ikke være for meget af?

Når du leder efter den eneste ene – kandidat eller virksomhed – finder du ofte noget andet, end det, du troede du var på jagt efter.

Det kan være præcis dén ukendte faktor, som tilfører noget nyt, uventet og berigende. Derfor er min klare opfordring:

Giv det ubekendte en chance. Det er okay at være lidt kræsen – men ikke så kræsen, at du tror, at du kender alle svarene på forhånd.