Husk at reagere på de små røde lamper

Både som kandidat og virksomhed er det vigtigt at huske den kritiske sans, når man bliver allermest begejstret

Det er skønt at være nyforelsket. Lidt vanvittigt, måske, og det er ikke alle beslutninger, der er lige fornuftige, men det glemmer man midt i den berusende følelse, der fylder kroppen. Når man er forelsket, er det ét af de tidspunkter i livet, hvor objektivitet og køligt overblik simpelthen virker flintrende ligegyldigt – og sådan skal det også være.

Desværre ser vi adskillige gange ved ansættelsesforløb, at følelsen fra den personlige forelskelse kan snige sig ind i vurderingen, når man skal træffe den endelige beslutning. Det sker både for kandidater og virksomheder, og i begge tilfælde er det aldeles uheldigt.

Læs mere: Har du mødt det fembenede lam? 

Man behøver selvfølgelig ikke være småforelsket i en kandidat eller virksomhed for at få lyst til at slå de professionelle pjalter sammen. Der er absolut intet i vejen med at mærke en personlig sympati og en god kemi, inden kontrakten skal skrives ud. Det kan tværtimod være en stor fordel.

Men dyb og intens forelskelse har ét stort problem, som ikke egner sig til arbejdslivet: Den gør blind.

Når du skal ansætte – eller ansættes – betyder følelser selvfølgelig en del. Hvis f.eks. kemien fra første sekund føles helt skæv og alle personlige alarmklokker ringer, kan det være svært at tro 100 pct. på, at det her bliver helt rigtigt; uanset om erfaringen, jobindholdet, lønnen, kollegerne og mulighederne ellers virker perfekte. Men det er næsten værre, hvis den ene eller begge parter bliver helt forblændede af modparten.

Vi oplever det jævnligt: I løbet af en ansættelse tager begejstringen over, og virksomheden (eller kandidaten) begynder at se stort på fakta og de små advarselssignaler, der kan være. Det kan vise sig på flere måder: F.eks. at gøre kandidatens manglende erfaring til et plus, selvom man fra begyndelsen udtrykkeligt gik efter en person med erfaring. At man tjekker referencerne, men er lettere døv og blind for de små faresignaler, der kan være – for det var jo et helt andet job, og her hos os bliver det selvfølgelig anderledes. Eller at man vælger at overse, at kandidaten i de seneste 10 år ikke én eneste gang har været på efteruddannelse eller kurser, selvom virksomheden bryster sig af at være opdateret.

Læs mere: Den rigtige brik passer ikke altid i puslespillet

Som kandidat kan det være, at man undlader at stille nogle af de spørgsmål, man ellers ville have stillet: Hvorfor har der i denne stilling siddet flere forskellige personer på mindre end tre år? Regnskaberne viser, at ”min” afdeling er presset på indtjeningen – er der større forandringer i organisationen på vej?

Mulighederne og dermed faldgruberne er mange, og det er menneskeligt meget forståeligt, at man kan blive blind. 

Men netop ved en professionel ansættelse er det vigtigt at bevare dét kølige overblik, man ikke nødvendigvis behøver i privatlivet.

Det betyder ikke, at det perfekte match ikke eksisterer, for det gør det heldigvis. Men risikoen er altså, at man så gerne vil finde det perfekte, at man bevidst eller ubevidst lader hånt om alle små advarselslamper, der lyser op undervejs.

En god sammenligning er din bil: Når du sætter dig ind og drejer nøglen, og der pludselig er en rød lampe i instrumentbrættet, der lyser – reagerer du så på signalet, eller tænker du ”Pyt, det betyder nok ikke noget”?
Jeg vil selvfølgelig altid anbefale det første: Kortlæg problemet og hvor akut det er. Pointen er også, at det røde signal ikke nødvendigvis betyder, at motoren er ved at bryde sammen. Det kunne jo også bare være en påmindelse om, at din bil snart skal til service.

På samme måde fungerer de røde lamper i et ansættelsesforløb. Måske er det ikke noget alvorligt, måske kan det endda klares med et lille, kvikt servicetjek.

Men du ved det ikke, hvis ikke du undersøger det hurtigst muligt – og jo før, du undersøger det, jo bedre.

Så finder du nemlig ud af, om det er klogt at køre videre.

Ved at holde fast i den objektive sans, selv når du er allermest begejstret, øger du chancen for at træffe det rigtige valg. Det gælder både for virksomheder og kandidater; også af den simple grund, at en jobsamtale ikke er det mest perfekte sted at blive ”småforelsket”. For nogle kan det som sagt være fristende – men alle er reelt bedst tjent med, at begge parter er realistiske, om forholdet er langtidsholdbart.