Fem ting, de ansatte ønsker af dig som chef

At være leder kan være svært, hvis man ikke kender forventningerne.

Du kender sikkert det skæve udtryk: Hvis vi ikke havde alle de kunder, ville det her virkelig være et let arbejde. Jeg vil godt vædde på, at adskillige chefer i årenes løb i et presset øjeblik på samme måde har tænkt: Hvis jeg ikke havde alle de ansatte, ville det være meget nemmere at være chef.

Som leder har du altid – mindst – to parametre, der helst skal gå op i en højere enhed. For det første er der hensynet til virksomheden, dens strategiske udvikling og dens bundlinje. For det andet er der hensynet til de ansatte, deres generelle trivsel og deres engagement i virksomhedens hverdag.

Forhåbentlig kan de to hensyn følges ad, for det gør det både sjovest og lettest at være chef. Men måske kan det hjælpe at kigge på, hvad de ansatte egentlig efterspørger.

Adskillige undersøgelser peger nemlig på fem ønsker som faste ingredienser i opskriften – og vi tager dem i vilkårlig rækkefølge.

Sparring og feedback

Disse to begreber bunder ofte i noget helt grundlæggende: Afstemning af forventninger. Når begge parter ved, hvad man kan og skal forvente af hinanden, bliver det langt enklere at sparre undervejs og evaluere bagefter.

Undervejs i en opgave kan der altid opstå spørgsmål og forhindringer. Kunder giver måske ikke det svar, man havde håbet eller forventet – de økonomiske forudsætninger for en opgave kan ændre sig, både positivt og negativt – eller måske viser der sig en uventet mulighed for at gøre en god forretning.

Kort sagt skal den gode leder stå klar til at spille bold undervejs. Men husk, at beslutningerne og ansvaret for dem er dit, og dine svar skal være klare. Man kan jo ikke spille bold op ad en dyne.

Når opgaven så er afsluttet, skal der evalueres i form af feedback. Her handler det ikke mindst om at se fremad – lær af de fejl, der måtte være begået, uden at glemme det positive.

Empati, nærvær og synlighed

Nej, de ansatte drømmer ikke om at få chefen som deres ”new best friend”. Faktisk kan netop venskab være en besværlig størrelse i et chef/ansat-forhold. Men de vil gerne have en leder, de kan respektere for andet end visitkortet.

Det er lettere at respektere en chef, der er i stand til at vise forståelse for den enkelte, hvis privatlivet pludselig ramler sammen. Man går lige lidt længere, hvis den daglige leder kan leve sig ind i hverdagen ved det enkelte skrivebord eller arbejdsplads.

Man hilser lidt venligere på den chef, der ofte kan ses på gangen og som ikke gemmer sig bag en lukket og utilnærmelig dør, konstant er på rejse eller har lidt for travlt med at spille golf i arbejdstiden.

Og man stoler umiddelbart mere på den leder, der forstår at tackle selv uventede udfordringer og modgang med et minimum af værdighed.

Klare mål – med passion

Ingen kan tåle at have en leder, der udstråler ligegyldighed i hverdagen. Hvis chefen ikke er engageret i sit arbejde, kan han eller hun naturligvis heller ikke forvente, at de ansatte er det.

Derfor skal dine kompetencer suppleres med passion og gnist, og du må ikke være bange for at udstikke klare mål for virksomheden.

Faktisk er det en væsentlig del af at være engageret: At du har et klart mål med det, du gør. Det gør også mange daglige afgørelser lettere at forklare og forstå – og hvis ikke du selv tror på dine strategiske beslutninger, gør dine medarbejdere det heller ikke. Du skal turde udstikke en retning og vise at du tror på den.

Ægte anerkendelse

Ordet siger egentlig det hele. Dog er det vigtigt at pointere, at anerkendelse ikke er det samme som bevidstløs ros eller lyserødt lefleri – men det er en markering af, at du har øje for den enkelte medarbejder og den indsats, netop hun eller han yder.

En anerkendelse er ikke en fast størrelse, og den må aldrig blive en automatreaktion. Nogle få positive bemærkninger på gangen kan betyde mere end et offentligt skulderklap som et fast punkt på personalemødet – blot man kan mærke, at du mener det.

Respekt for forskellene

Hvis dine medarbejdere er én sammenhængende og udflydende grød, trænger du til briller. For naturligvis er de lige så forskellige som alle andre. Dermed siger jeg ikke, at du skal kende deres privatliv i detaljer, men du skal være opmærksom på, at de har deres helt egne styrker og svagheder.

Du skal kunne rumme mange typer – og huske, at ingen kan det samme.

Dine medarbejdere ønsker ledere, der kan respektere dem, uden at de skal lave sig selv grundlæggende om. Der er forskel på Jensen og Hansen, også i hverdagen, og som medarbejder er det grundlæggende vigtigt at kunne tage sin personlighed med på arbejde. Ellers forsvinder gejsten alt for hurtigt.

Medarbejdernes trivsel er altså vigtig, og derfor er det vigtigt, at du som chef kender deres ønsker. For at trives, er medarbejderen dog også nødt til at være opmærksom, og i min næste artikel vil jeg fokusere på, hvordan man som medarbejder kan være pro-aktiv i forhold til egne ambitioner og egen karriereudvikling.