Er du førerhund eller hundefører?

Hvis dine medarbejdere skal blomstre, skal du nogle gange træde et skridt tilbage

En god leder skal være klar til at gå forrest, når det er nødvendigt. Men det betyder ikke, at en god leder altid skal være den, der går forrest. Det afgørende som leder er, at du giver dine medarbejdere optimale rammer – og at du sætter kursen, så den er tydelig.

Vi sammenligner gerne det at være leder i moderne virksomheder med at være enten førerhund eller hundefører. I begge tilfælde kommer man fremad, men medarbejderne udvikler sig ikke ens eller lige godt.

Ofte oplever vi ledere, der ser sig selv som førerhunden – altså energibundtet i spidsen for koblet, der sætter snuden i sporet og galoperer ud over stepperne i sikker forvisning om, at resten af flokken nok skal følge med, hvis de vil være en del af festen.

Disse ledere kan ikke se sig selv andre steder end forrest, og nogle gange er det den rigtige taktik. Men det er netop kun nogle gange, og der er nogle sikre konsekvenser ved at være inkarneret førerhund:

Medarbejderne tænker ikke selv undervejs på turen, de udvikler ikke deres egne ideer, og de vil standse forvirrede op, hvis de løber ind i et problem på egen hånd.

Med andre ord: Der kan snige sig en usynlig passivitet ind i organisationen, hvor det bliver (for) let at vente på, at chefen alligevel selv dukker op og løser problemet, og hvis vi går i stå, venter vi bare på, at han/hun tager teten endnu engang.

Sådan leder en hundefører ikke. Næsten tværtimod. En hundefører får nemlig ikke medarbejderne til at følge trop – hundeføreren står i stedet længere bagude i flokken og styrer retningen, men lader medarbejderne bane vejen.

At vise lederskab er ikke et spørgsmål om at gøre alting selv; det er et spørgsmål om at lade de rigtige personer gøre de rigtige ting, så hele flokken kommer længst muligt i fællesskab.

En hundefører ved nemlig, at bare fordi man kender retningen, kender man ikke svarene på alle udfordringer og forhindringer undervejs. Men nogle i gruppen gør formentlig, og forhåbentlig har du som leder nogle medarbejdere, som på deres specifikke felter er dygtigere end dig selv.

En hundefører er ikke bange for at indrømme, at der findes områder, hvor man ikke selv er ekspert, og at man derfor har tillid til, at medarbejderne kan træffe de bedst mulige beslutninger.

For den enkelte medarbejder er det at tage beslutninger nemlig også et spørgsmål om tryghed: Har jeg måttet taget selvstændige beslutninger før? Og tør jeg tage en beslutning, der måske viser sig at være den forkerte – uden risiko for mentale øretæver dagen efter?

En hundefører sørger for, at medarbejderflokken ved præcist, hvad virksomheden vil rent strategisk og ledelsesmæssigt. Samtidig sørger hundeføreren for at belønne alle de initiativer, der trækker i den rigtige retning – det får den enkelte til at blomstre og giver hele gruppen tryghed for, at der er opbakning til at tænke selv.

Men er det nemt at være hundefører? Nej, ikke nødvendigvis. For det første skal du som leder kunne give slip og vise tillid, og det kan være en svær øvelse for mange. Ikke mindst i ejerledede virksomheder viser erfaringen, at det ofte er den største hurdle.

For det andet må hundeføreren ikke lade sin fortid skygge for nutiden. Hvis du selv f.eks. er tidligere sælger og nu skal være salgschef, er det ikke sikkert, at alle dine erfaringer fra landevejen er lige relevante for dine sælgere.

De skal bruge sig selv og deres egen viden i hverdagen, og du skal ikke forlange eller forvente, at de gør, som du gjorde, men i højere grad stå til rådighed med sparring, gode råd og hjælp til at løse problemerne.

Disse ting tager tid at lære. På den måde er det som at være forældre: Vil du være den ansvarlige type, der bevarer overblikket, men lader børnene selv finde deres vej og overvinde den modstand, de støder på – eller foretrækker du curlingmodellen, der godt nok får hverdagen til at glide let og ubekymret, men måske efterlader børnene hjælpeløse og utrygge, den dag mor og far ikke er der til at feje foran dem?

Ja, engang imellem skal du som leder være den, der går forrest og viser vejen. Men det kan kræve lige så stort mod at lade medarbejderne få en hånd på roret. Det ene udelukker ikke det andet, og det vigtigste er næsten, at du er bevidst om din rolle, og hvordan du leder dine medarbejdere, så de udfolder og udvikler sig bedst.

Det er nemlig ikke kun til gavn for dem selv, det er også til gavn for virksomheden – og når det går virksomheden godt, falder det altid tilbage på lederen. Dig.