Bor I i et sølvbryllupskvarter?

Er din virksomhed ved at visne i skyggen af ligusterhækken? Så skal du begynde at stille dig selv de kritiske spørgsmål

Du kender det godt – sølvbryllupskvarteret. Dengang, da folk flyttede ind, var her masser af liv og snak over hækkene. Børnene legede sammen på gaden i de lange sommeraftener, I delte haveredskaber og fredagsøl, og dagene var travle og projekterne mange.

I dag fremstår hækkene snorlige og trimmede, gruset i indkørslerne er velfriseret, og der er styr på alt fra vinduespudsning til realkreditlån. Og her er stille – næsten for stille.

Der er intet galt med at bo i et sølvbryllupskvarter, og der er masser af dem i Danmark. Men fælles for dem er ofte en følelse af, at fremdriften er forsvundet og dynamikken gået lidt i stå. Hver dag ligner i går, og det er alle dybest set godt tilfredse med, mens vi alligevel venter på pensionen.

I privatlivet kan det sagtens fungere. Men hvis din virksomhed mentalt er flyttet ind i et sølvbryllupskvarter, skal du gøre noget. Så er der nemlig stor risiko for, at I ikke når frem til guldbrylluppet. Vi kan kalde det anciennitetssyge.

At tempoet bliver mere kontrolleret og stabilt med årene er ikke et problem.

Det er først et problem, hvis man bliver for tilfreds; som en gammel, tyk hankat, der ikke gider lette sig fra sofatæppet.

Alder, også for virksomheder, er nemlig relativt, og man er først gammel, når man holder op med at være nysgerrig. Det kan til gengæld være katastrofalt, både for et ægteskab og for en virksomhed.

Ofte ser vi virksomheder, som sparker deruda’ i de unge år, er fyldt med energi og mod på nye udfordringer, og som skaber succeser ved at afprøve nye ideer, fejre sine sejre og finde medarbejdere, som alle performer det ypperste, de kan.

Så falder man i den fælde, der er både åbenlys og meget menneskelig: Vi gentager vores succeser. Det, der virkede i går, virker nok også i morgen. Et lille pusterum er heller ingen skade til.

Nej, det er det ikke. Men hvis et pusterum bliver permanent, mister du fart – og formentlig også snart dygtige medarbejdere, som begynder at kede sig.

Vi havde for nylig en kunde, som måtte igennem denne svære erkendelsesproces. Gennem 20 år var der skabt en enorm succes, men på grund af vaner og rutiner var udviklingen gået i stå. Her måtte svære overvejelser til:

Var den eller de ledere og medarbejdere, der havde skabt denne succes, også de rigtige til at føre virksomheden videre mod de næste 20 års succes?

Det kan gøre ondt, men det er ofte nødvendigt, og relevante spørgsmål er der nok af:

• Er vores kompetencer blevet overhalet af andre og yngre modeller?
• Hvad forventer vi af morgendagen – og har vi de rigtige kompetencer i huset?
• Er hele vores organisation gearet og forberedt til de(t) næste skridt?
• Har vi en plan, er vi nysgerrige, vil vi stadig blive klogere – eller er vi tilfredse med endnu en rundtur i den samme rundkørsel næste år?
• Er vores sølvbryllupskvarter blevet overhalet indenom af en ny spændende bydel, hvor de gør tingene anderledes og lidt smartere?

Kuren mod anciennitetssyge er ikke nødvendigvis at udskifte alle de medarbejdere, der har passeret 40, med nogle, der endnu ikke er fyldt 25.

Det vil være letsindigt, på grænsen til dumt. Men du skal udfordre de medarbejdere, du har – og dig selv.

Hvornår har du senest kigget (langt) ud over ligusterhækken? Har du styr på udviklingen i din branche og dit marked? Hvor går samfundet hen, hvad med digitaliseringen – og hvornår har du egentlig sidst spurgt dine kunder om, hvad de har brug for? Er du på vej fremad, eller er du over the hill?

Igen trænger masser af spørgsmål sig på, men de skal stilles og besvares. Anciennitetssyge kommer nemlig ofte til udtryk som en mæthed, der igen fører til magelighed: Vi har, hvad vi skal bruge, og der er ingen grund til at løbe benene af sig.

Vi når det nok, og der er vel også mad på bordet i morgen. Ja, det er der, men det bliver der ikke ved nødvendigvis med at være.

Derfor skal du kigge ud fra dit sikre kvarter, vove et øje og finde den gnist, der kan bære også frem til guldbrylluppet. Det er måske ikke nemt; til gengæld lover vi, at det kan være meget givende.