K1, K2 og K3: Husk den fulde tilstandsrapport
På samme måde som et huskøb er en ansættelse en stor og langsigtet investering. Det skal derfor behandles med respekt og grundighed.
Vi laver derfor en fuld tilstandsrapport på matchet mellem virksomhed og kandidat som en del af rekrutteringsprocessen.
I vores fulde tilstandsrapport tages der højde for alle parametre. Ligesom i huskøbets verden ønsker vi at finde eventuelle K1’ere, K2’ere og K3’ere
Når vi har fundet dem, smider vi dem på bordet i gennemsigtighedens navn. I vores optik er K3’erne ikke farlige, hvis der blot spilles med åbne kort. Det giver jer nemlig mulighed for at reagere på dem.
For nogen er K3’eren slet ikke en dealbreaker. Men de værdsætter at få det at vide, så de er opmærksomme på det til jobstart.
For andre er K3’eren en absolut dealbreaker, og i så fald er det ikke det rette match alligevel. Det er trods alt bedre at få det afklaret allerede til samtalen, i stedet for at kandidaten smutter efter kort tid i stillingen, og rekrutteringsprocessen skal begynde forfra.
Vi laver både tilstandsrapporten på virksomheden, stillingen/ opgaverne og kandidaterne. På den måde er begge parter fuldt oplyst og kan gå ind i et eventuelt samarbejde på lige fod uden overraskelser.
Tilbage til oversigten