VP Sales Retail med kommercielt mindset til Atria Danmark (BESAT)

Atria Danmark / Horsens
Går du og drømmer om en ansvarsfuld rolle som VP Sales Retail for detailsalgsorganisationen i Atria Danmark? Så er det måske dig, der som en del af ledelsen og højre hånd for direktøren kan se frem til at have stor indflydelse på strategi, udvikling og retning i en anerkendt fødevarevirksomhed med stolte slagtertraditioner!

Førende fødevarevirksomhed med velkendte brands

Hos Atria Danmark, der er mere kendt for sine brands; 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter, har man en stor forkærlighed for mad. Med udgangspunkt i mottoet ”good food – better mood” er ambitionen at tilbyde velsmagende smagsoplevelser til enhver lejlighed – og være danskernes favorit! Derfor er virksomheden stolt af at være blandt Danmarks førende fødevarevirksomheder.

Til at fastholde og videreudvikle denne position er Atria Danmark nu på udkig efter en kompetent VP Sales Retail, som skal stå i spidsen for detailsalgsorganisationen. Som en del af ledergruppen tager du naturligt et stort ansvar for samarbejdet på tværs af virksomhedens værdikæde. Du sætter retning og er samtidig hands-on og etablerer dig på den vis hurtigt som et forbillede, hvad angår proaktivitet, planlægning, engagement og ikke mindst iver efter at optimere.

Mere specifikt kan du blandt andet se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Ledelsesansvar for detailsalgsorganisationen, herunder sikre kontinuerlig organisationsudvikling, høj medarbejdertrivsel, ideel ansvars- og opgavefordeling m.v.
  • Udarbejdelse af strategisk og operationel handlingsplan for detailsalgskanalen
  • Salgs- og budgetansvar for salget til detailkanalen i Danmark, herunder kort- og langsigtede salgs-og kundeplaner, prissætning, kampagneplanlægning m.v.
  • Ansvar for fastholdelse og løbende udvikling af nye og eksisterende kunderelationer
  • Udvikling og eksekvering af handlingsplaner for at indfri fastsatte målsætninger i tæt samarbejde med KAM-teamet

Din base bliver på virksomhedsdomicilet i Horsens, og du får reference til virksomhedens adm. direktør.

Erfaren kommerciel salgsleder med detailindsigt

Du er først og fremmest motiveret af at arbejde i krydsfeltet mellem strategisk udvikling, personaleledelse, salgsbearbejdning og detailsalg – og din erhvervserfaring afspejler netop den passion!

Derfor kommer du formentligt fra en lignende position med ansvar for egen salgsorganisation, og du er vant til at motivere, udvikle og lede eget team. Samtidig er du trænet i at holde styr på økonomien inkl. udarbejdelse af måneds- kvartals- og årsregnskaber – og du kender alt til driftskontrol inkl. variansanalyse, Operational Excellence-programmer m.m.

For at lykkes i rollen er det desuden vigtigt, at du har erfaring med at arbejde for en større international koncern. Herfra har du opbygget en solid indsigt i en lignende værdikæde og kender de organisatoriske snitflader, og du formår derfor at navigere tværorganisatorisk og trives med en bred kontaktflade.

Som person vægter du planlægning, struktur og rettidighed højt, og derfor når du på systematisk vis dine målsætninger. Det falder dig nemt at prioritere og træffe beslutninger, og du er ikke bange for at sige din mening højt. Du er samtidig typen, der ser muligheder frem for begrænsninger, og som selvsikkert og omstillingsparat håndterer forandringer og travlhed.

IT-mæssigt er det en fordel, hvis du er stærk i Office-pakken og kender til M3, og sprogligt behersker du både dansk og engelsk.

Stolte slagtertraditioner og høj faglig ekspertise i en international koncern

Det, der i 1950 startede som en salamifabrik med salg fra slagtermesterens egen varevogn bil, er i dag en anerkendt pålægsproducent – og en del af en international koncern, Atria Plc, med et bredt sortiment og eksport til lande verden over. Atria Plc beskæftiger i alt omkring 4400 medarbejdere, der alle er bundet sammen af passionen for god mad.

I Atria Danmark er der ca. 190 engagerede medarbejdere, og kulturen er præget af åbenhed, respekt for hinanden og en stor velvilje til at samarbejde på tværs. Kombinationen af dét og stolte slagtertraditioner, høj faglig ekspertise samt mangeårig erfaring har medført, at Atria Danmarks produkter er en fast del af danskernes madvaner.

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside: https://www.atria.dk./

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Founder & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre