Økonomichef/CFO til velkonsolideret entreprenørvirksomhed (BESAT)

Dansk Boligbyg / Midtjylland
Kan du identificere dig med Dansk Boligbygs 5 værdier; kundetilfredshed, ansvarlighed, selvledelse, samarbejde, troværdighed og arbejdsglæde? Og passer du ind i en hverdag som består af økonomiopgaver, strategisk udvikling og ledelse? Så tror vi, at denne karrieremulighed som Økonomichef/CFO hos Dansk Boligbyg kunne være noget for dig!

Markant aktør indenfor privat og offentligt byggeri

Dansk Boligbyg A/S er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder. Virksomheden udfører bolig- og institutionsbyggeri i hoved- og totalentrepriser samt renoveringsopgaver i hovedentreprise i hele Danmark – og de er gerne med helt fra skitsestadiet, så deres erfaring og ekspertise kan sikre det optimale tekniske og økonomiske fundament for den enkelte byggesag.

Med et ønske om at styrke økonomifunktionen yderligere er Dansk Boligbyg netop nu på udkig efter en Økonomichef/CFO, der kan stå i spidsen for at drifte og lede afdelingen samt bidrage til udviklingen af processer og arbejdsgange. Konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Ledelse af økonomi & regnskab herunder fokus på medarbejderudvikling- og trivsel
  • Sikre kontinuerligt fokus på optimering, effektivisering og automatisering af arbejdsgange og leverancer i økonomifunktionen
  • Ansvar for rettidig månedsrapportering og årsregnskab herunder kvalitetssikring og løbende controlling i samarbejde med afdelingslederne for de enkelte driftsafdelinger
  • Udarbejde budgetter og budgetopfølgninger samt forecasts og driftsøkonomiske analyser
  • Ansvar for Cash Management og Risk Management
  • Sparring til direktionen og driftsledelse.

Organisatorisk får du en strategisk, central position i virksomheden, og du bliver en tæt daglig sparringspartner i ledergruppen, hvor du med dine solide økonomifaglige kompetencer bidrager aktivt til at sikre fremdrift på forretningsmål. Du får base på virksomhedens kontor i Horsens, men du tager dig tid til at besøge de enkelte afdelinger, når der er behov for det.

Gode faglige og menneskelige kompetencer

Dansk Boligbyg er på udkig efter dig, som med smittende engagement bidrager positivt til virksomhedskulturen og med fagligt stærk argumentation sætter en klar retning. Det er vigtigt, at du kan identificere dig med virksomhedens værdier (kundetilfredshed, ansvarlighed, selvledelse, samarbejde, troværdighed og arbejdsglæde), og at du har lyst til at arbejde med udgangspunkt i disse.

Du befinder dig godt i krydsfeltet mellem ledelse, drift, udvikling og strategi, og du trives med at være den, som medarbejdere og ledelseskollegaer søger sparring hos. Samtidig har du overskud til at involvere, anerkende, udvikle og motivere dine medarbejdere, og du får hurtigt positioneret dig som anfører på holdet, når det kommer til økonomistyring, optimering og forretningsudvikling.

Din uddannelsesbaggrund kan være en HD-R, en cand.merc. eller lignende, men din erfaring og motivation for at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og ledelse vægter højere. Du excellerer i Excel og Navision, færdes hjemmevant i MS Office 365, og mestrer dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Byggeri handler lige så meget om tillid og samarbejde som beton og mursten

Dansk Boligbyg bygger på solidt håndværk, samarbejde og stærke værdier. Selvom virksomheden er en af branchens største, er der ikke langt fra idé til beslutning, da organisationskulturen i høj grad er præget af frihed under ansvar. Der opereres i et fleksibelt og uformelt miljø baseret værdierne; kundetilfredshed, ansvarlighed, troværdighed, selvledelse, arbejdsglæde og samarbejde.

Dansk Boligbyg er landsdækkende med afdelinger i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde. Hovedkontoret er beliggende i Horsens, og på landsplan beskæftiger virksomheden cirka 100 medarbejdere – heraf 6 medarbejdere i Administrationen, hvor du vil få base.

Du kan læse mere om Dansk Boligbyg på deres hjemmeside og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Founder & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre