Finance Assistant til Poulsen & Finsen

Poulsen & Finsen / Syddanmark / Odense
Er du kendetegnet ved din systematiske, strukturerede og kvalitetsbevidste tilgang til dine opgaver? Og sætter du en ære i at se detaljerne samtidig med, at du får noget fra hånden? Så bør du læse med her om stillingen som Finance Assistant hos Poulsen & Finsen A/S med base i Odense.

Velrenommeret selskab med to forretningsben

Poulsen & Finsen A/S er en familieejet koncern med to forretningsben, hvoraf det ene er import og eksport af frugt og grønt og det andet en ejendomsportefølje.

Nu søger virksomheden en engageret og kompetent Finance Assistant, som i forhold til frugt og grønt området får ansvaret for håndteringen af ca. 50 debitorer og 50 kreditorer. Herudover vil du fungere som Finance Assistant for virksomhedens entreprenørselskab, der varetager vedligeholdelse af ejendomsporteføljen. Mere konkret kan du se frem til følgende arbejdsopgaver.

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Håndtering af betalinger
  • Afstemninger, bank mv.
  • Fakturering samt faktureringshåndtering
  • Forberedelse af materiale til revisor

Du får base på virksomhedsdomicilet i Odense, hvor du bliver en del af økonomiafdelingen med reference til Administrations- og regnskabschef, Ditte Pedersen.

Professionel, engageret og kompetent Finance Assistant

Vi er på udkig efter dig, som kan sikre korrekt og rettidig bogføring. Du kommer med erfaring fra en lignende stilling som Finance Assistant, regnskabsassistent eller lignende, hvor du har arbejdet med økonomisystemer. Har du arbejdet med ejendomsadministration tidligere er det en fordel, men ikke et krav. Virksomheden er i gang med integrationen af en ny IT-platform (hhv. Business Central og UNIK Bolig).

Som person er du typen, der trives i en selvstændig rolle, hvor du får en bred kontaktflade. Du har gode samarbejdsevner og er vellidt blandt kolleger. Samtidig er du omstillingsparat, struktureret, ansvarsfuld og har styr på dine ting, og du bidrager gerne til det gode fællesskab med kollegaerne.

Sprogligt taler du dansk og kan begå dig på let engelsk.

25 års erfaring og Danmarks bredeste sortiment

Kvalitet og god service er omdrejningspunktet for Poulsen & Finsen A/S, og det er kendetegnende for begge forretningsben.

Du træder ind i en virksomhedskultur, der er præget af ordentlighed, respekt, mangfoldighed og omsorg for hinanden, og hvor man aktivt arbejder med grøn omstilling. Poulsen & Finsen A/S har en flad organisationsstruktur, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag og dine arbejdsopgaver.

Interesseret?

Send os dit CV og beskriv din motivation for stillingen via ‘Søg jobbet’.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, så vi har ikke en ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i fortroligt samarbejde med vores kunde og ved at søge jobbet, giver du samtykke til, at vi har mulighed for at vise dit CV og andet medsendt materiale til Poulsen & Finsen.

Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen ikke er afsluttet – ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Marlie Hede

Marlie Hede

Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre