Direktør til Fyns uafhængige erhvervsorganisation

Fynsk Erhverv / Syddanmark / Odense
Vil du arbejde dedikeret for at fremme rammer og vilkår for det fynske erhvervsliv? Fynsk Erhverv søger en visionær direktør med kommerciel forståelse og politisk tæft. Hvis det er dig, får du mulighed for at blive frontpersonen for Fyns erhvervslivs mest interessante netværksorganisation!

Tæt på medlemmerne

Fynsk Erhverv er en medlemsfinansieret organisation, som arbejder benhårdt for at katalysere udvikling og vækst for de erhvervsdrivende på Fyn. Hos Fynsk Erhverv måler de derfor deres succes i den værdi, de skaber for de mere end 500 medlemsvirksomheder – ganske enkelt.

Efter mange år på posten ønsker den nuværende direktør at træde tilbage. Som den nye direktør, tiltræder du en organisation, der i de seneste år har haft fokus på at optimere hele vejen rundt, blandt andet med fokus på digitalisering og bæredygtighed. Derfor kommer du til at stå i spidsen for en velsmurt administration, som gør, at du kan fokusere på kerneopgaven – nemlig at gøre Fynsk Erhverv til en endnu bedre samarbejds- og sparringspartner for det fynske erhvervsliv.

Som direktør har du det overordnede ansvar for at lede foreningen og implementere strategier, der fremmer dens overordnede mission. Du styrker foreningens indflydelse på politiske og økonomiske beslutninger, skaber værdi for medlemmerne og sikrer en effektiv drift. En af de spændende opgaver, der venter dig allerede i dette efterår, er at positionere det fynske erhvervsliv i forbindelse med kommunalvalget 2025.

I overskrifter får du ansvar for at:

  • Lede og drifte organisationen, herunder personaleledelse, udarbejdelse og opfølgning på budgetter og løbende rapportering til bestyrelsen
  • Sikre en stærk repræsentation af erhvervsvirksomhedernes interesser primært på Fyn men også på nationalt niveau
  • Identificere og navigere politiske og økonomiske trends, der påvirker erhvervslivet på Fyn
  • Organisere netværksarrangementer, workshops og dialogmøder, der skaber værdi for eksisterende medlemmer og tiltrækker nye medlemmer
  • Sikre interessevaretagelse og politisk dialog ved blandt andet at skabe relationer til relevante politiske aktører, udarbejde erhvervspolitiske udspil og repræsentere foreningen på konferencer og andre offentlige fora

Du får fem fagligt stærke og selvkørende medarbejdere i sekretariatet i reference, og I holder til i Cortex Park i Odense. Selv refererer du til bestyrelsesleder, Henrik Neelmeyer.

Strategisk ledelse, operationel handlekraft og politisk drive

Som den nye direktør i Fynsk Erhverv har du den kommercielle forståelse og politiske tæft, der gør dig til en god ambassadør for erhvervslivets interesser. For at lykkes med det, er det samtidig vigtigt, at du er en stærk netværker, som formår at aktivere både dit eget og resten af organisationens netværk.

Som person er du troværdig og i stand til at skabe et naturligt følgeskab blandt de mennesker, du møder. Det er afgørende for at kunne skabe tillid og navigere i feltet mellem politik og erhvervsliv.

Ledelsesmæssigt er du en tydelig leder, som tør at stå på mål for dine egne og virksomhedens beslutninger. Samtidig har du stærke kommunikative evner (både på dansk og engelsk), og da du skal begå dig blandt mange interessenter, får du også brug for dine veltrænede samarbejdsevner.

Dokumenteret erfaring med strategisk ledelse, interessevaretagelse eller foreningsarbejde, vil være en klar fordel. Det samme gælder, hvis du allerede har en bestyrelsesuddannelse eller er motiveret for at tage en.

Et professionelt og engageret arbejdsmiljø

Fynsk Erhverv har over 500 medlemsvirksomheder og repræsenterer over 30.000 arbejdspladser på tværs af brancher og virksomhedstyper på Fyn.

Visionen er enkel – Fyn skal være det sted i Danmark med de bedste rammer, vilkår og ikke mindst de stærkeste relationer i forhold til at drive virksomhed. Det bidrager organisationen til ved at skabe rum og rammer for, at medlemsvirksomhederne kan opbygge professionelle relationer og sparre med hinanden. Det sker blandt andet gennem de netværksgrupper, professionelle vidensfora og forskellige arrangementer, som Fynsk Erhverv faciliterer.

Kan du se dig selv stå i spidsen for denne veldrevne erhvervsorganisation, så glæder vi os til at læse om din motivation for stillingen og dit CV.

Interesseret?

Send os dit CV og beskriv din motivation for stillingen via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, så vi har ikke en ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.

Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen ikke er afsluttet – ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Marlie Hede

Marlie Hede

Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre
Søren Brixen

Søren Brixen

Partner

Søren har erfaringer fra job som kommunaldirektør, adm. direktør i en af landets største NGO´er og senest rådgivningsdirektør i bæredygtighed i en privat virksomhed. Derudover er Søren aktiv i en række private virksomheders bestyrelser. Tilsammen giver det et stort netværk og mange relationer, der kommer både kunder og kandidater til gode. Sørens spidskompetencer findes nok i forhold til politisk ledet organisationer og har på det seneste specialiseret sig i bæredygtighed og den grønne omstilling. Sørens lommefilosofi er, at kombinationen af tillid, vidensdeling og direkte, konkret sparring i øjenhøjde giver de bedste resultater. Søren forlanger ordentlighed og tror på, at brugen af den sunde fornuft og humoren er afgørende redskaber i hverdagen.

Læs mere Læs mindre