Direktør / COO Ground Handling til Billund Airport (BESAT)
Let adgang til og fra verden
I en gammel hangar med et enkelt kontroltårn åbnede Billund Lufthavn i 1964. I dag har lufthavnen en passagerterminal på mere end 40.000 m² og direkte flyvninger til mere end 120 direkte destinationer; og med et stærkt rutenetværk og rollen som Danmarks luftfragtcentrum skaber lufthavnen let adgang til og fra verden.
Til at stå i spidsen for Ground Handling søger vi nu en forretningsorienteret Direktør / COO, som får det overordnede ansvar for driftsoptimering og 339 medarbejdere. Med direkte reference til CEO og som en del af den øverste ledergruppe kan du se frem til at løfte et stort ledelsesområde herunder ledelsen af Ground Handlings ledergruppe med fire afdelingschefer.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Det komplette ansvar for organisationens drift inkl. top og bundlinje
- Ansvarlig for eksekvering af Ground Handlings overordnede strategi inkl. handlings- og implementeringsplaner herunder at der leveres ift. SGHA
- Ansvarlig for alt økonomi med fokus på rentabilitet og indtjening inkl. løbende rapportering til direktionen i lufthavnen
- Sikre kontinuerlig driftsoptimering/effektivisering via procesoptimering, automatisering m.m.
- Drive forandringsprocesser som ”Fra arbejdsplads til forretning”
- Overordnet ledelse af ledergruppen og udvikling af denne med fokus på at skabe organisatorisk ejerskab og følgeskab vha. transparent og involverende ledelsesstil
- Løbende dialog med alle de vigtigste interessenter for at sikre optimalt samarbejde på tværs af egen organisation og Billund Lufthavn som helhed
Kommerciel leder med sans for mennesker og forretning
Vi er på udkig efter en tung strategisk personaleleder, som lykkes med at skabe forandringer og effektiviseringer – år for år. Din økonomiske og forretningsmæssige forståelse er stor, og det samme er dine strategiske kompetencer og din evne til at eksekvere. Samtidig er du drevet af hele tiden at gøre tingene lidt bedre og stræber efter at være Top of Class blandt kundernes samarbejdspartnere. På den måde etablerer du dig hurtigt som en anerkendt leder, som sikrer ejerskab og følgeskab.
Du mener, at man skaber de bedste resultater i flok, og med dit store fokus på at involvere dine medarbejdere matcher din ledelsesstil til fulde Billund Lufthavns ledelsesprincipper baseret på Leadership Pipeline og Social Kapital. Kombineret med din erfaring fra et konkurrencepræget og lavmargin marked kan du derfor træde direkte ind og gøre en forskel – i både Ground Handling og den øvrige organisation.
Det er desuden vigtigt, at du er skarp til IT og behersker både dansk og engelsk.
Holistisk drevet organisation med solide værdier
Billund Lufthavn har en klar vision om at skabe gode oplevelser og løsninger for de kunder og den fragt, der hvert år flyver til eller fra lufthavnen og samtidig være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljøvenlige løsninger. Derfor navigeres der efter værdier om at være: ordentlig og troværdig, kompetent og professionel samt omsorgsfuld og nærværende.
Hos Billund Lufthavn stræber man efter at drive virksomhed på en måde, som gør medarbejderne stolte af deres arbejdsplads. Man tror nemlig på, at det er medarbejderne, der gør forskellen. Som den nye Direktør / COO Ground Handling bliver du derfor en del af en organisation, der har et kontinuerligt fokus på gode og sikre arbejdsforhold, åben og ærlig dialog og den enkeltes trivsel og udvikling.
Er du klar til afgang?
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.