CFO til GMB Ejendomme i Silkeborg (BESAT)
Stærkt bagland og stor brancheerfaring
Hos GMB Ejendomme er kvalitet, høj faglighed og stort engagement i højsædet, når virksomheden gennemfører byggerier hele vejen fra udvikling og opførsel til administration af udlejning – til både private og erhverv. Virksomheden blev stiftet i 2022, men menneskerne bag er på ingen måde nye i gamet.
Til den nyoprettede stilling som CFO er vi nu på udkig efter dig, der kan løfte og udvikle virksomhedens finansielle analyser og rapportering. Du bliver en vigtig forretningsmæssig sparringspartner for ledelse og direktion og får en nøglerolle i at kommunikere komplekse data på en lettilgængelig måde.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Strategisk sparringspartner for ledelsen om økonomi og finansiering i GMB Ejendomme
- Analyser for finansiering af projekter og sikre finansieringsoverblik herunder udarbejde månedlige, kvartalsvise og årlige rapporter for hele virksomheden
- Ansvarlig for nuværende og fremtidige investeringer
- Cash Management, controlling og Risk Management
- Kontraktforhandlinger om finansielle aftaler
- Opbygge portefølje af kapitalsamarbejdspartnere
- Kontaktperson ift. forsikringsselskaber, bank(er), revision, garantiselskaber samt leasingselskaber
Din base bliver på virksomhedsdomicilet i Silkeborg.
Strategisk sparring, analyse og rapportering
Du trives i en travl hverdag, hvor mange ønsker at trække på din tunge økonomiske faglighed, som du har opbygget gennem dine år i en lignende CFO-rolle indenfor byggeriet. Den deler du gerne gavmildt ud af, og med dine stærke kommunikationsevner lykkes du med at videreformidle kompleks viden i øjenhøjde til både ledelse, direktion og kolleger.
Tidligere kolleger ville rose dig for at være målrettet, struktureret og proaktiv. Med andre ord; du har et godt overblik over opgaverne og når i mål med det, du sætter dig for. Kombineret med din stærke kommercielle forståelse og dine gode analyseevner kan man stole på, at du træffer de rette beslutninger på baggrund af indsigt og data.
Sprogligt er det vigtigt, at du både behersker dansk og engelsk, og IT-mæssigt mestrer du Office-pakken og Business Central og har generelt flair for IT-systemer.
Uformel omgangstone og ambitiøse kollegaer
Som den nye CFO bliver du en del af en moderne, udviklingsorienteret ejendomsadministration – og en virksomhedskultur, hvor høj faglighed, store ambitioner og entreprenørånd gennemsyrer samtlige processer.
I den hastigt vækstende virksomhed er der pt. 15 passionerede medarbejdere, der alle har et professionelt kendskab til – og ikke mindst en stor interesse i – at drive og udvikle ejendomme. Hos GMB Ejendomme lægger man vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde – både i den daglige opgaveløsning og i forbindelse med de mange sociale arrangementer. Det vil du hurtigt mærke, hvis det er dig, vi leder efter.