Skal vi i fremtiden på ”pausion”?
I mange år har der været en gængs formel for vores arbejdsliv med plads til ganske få mellemregninger; fuldtidsuddannelse, fuldtidsarbejde og til sidst fuldtidspension. Men den hårde opdeling er i min optik håbløst forældet og ikke mindst begrænsende – og det gør du som leder klogt i at have in mente.
Pensionen kom til i en tid, hvor arbejdsmarkedet var præget af industri – og hvor gammel var lig med udtjent. I dag rummer produktivitet langt mere end dengang; og sjældent er alder afgørende for den værdi, den enkelte kan bidrage med på arbejdsmarkedet.
Netop derfor mener jeg ikke, at alder bør udløse udløbsdatoen på vores arbejdsliv. Naturligvis findes der erhverv, hvor man nedslides tidligere end i andre – og selvom du ikke har haft et hårdt fysisk arbejde, kan du selvfølgelig også som 65-årig kontormedarbejder føle dig fuldstændig pensionsmoden. Og fred være med det.
Men for mange betyder det at nå pensionsalderen ikke nødvendigvis, at batterierne er flade for good. Tværtimod kan det for nogle være rigtig værdifuldt at blive på arbejdsmarkedet – forudsat, at det kan foregå under de rette rammer.
Spørger du mig, kalder det på en ny formel, hvor vi ikke arbejder uafbrudt henimod én endegyldig afslutning på vores arbejdsliv.
Vi har nemlig skiftende forudsætninger – og ikke mindst prioriteter – i forskellige faser af vores liv. Forestil dig, at vi på samme måde kan bytte den endegyldige afslutning ud med løbende pauser og dosere dem igennem livet i den form og den længde, der giver mening for vores livssituation på det givne tidspunkt. Så vi i nogle perioder knokler igennem karrieremæssigt; og i andre drosler ned på den front.
Hvornår pauserne skal falde, hvor lange de skal være og hvad de skal bruges til, må være op til den enkelte. Måske har man et ønske om at tilbringe mere tid med sine børn, mens de er små, måske har man brug for at genopdage sig selv midtvejs i livet eller måske har man mod på at tage en ny uddannelse?
I et samfund, hvor vi hele tiden genererer ny viden – og hvor den teknologiske udvikling buldrer derudaf – forældes vores faglige kompetencer hurtigere. Derfor kan vi ikke lægge skoletiden bag os, når uddannelsesbeviset er i hus, og der bør være plads til at lære, genlære og aflære undervejs i vores arbejdsliv.
Hvad, der er rigtigt for den enkelte, kan ikke sættes på formel, men jeg tror, at vi som samfund gør klogt i at finde måde at understøtte behovet for pauser. Måske vi skal have en optjeningsmodel, som vi kender det fra ferieordningen, eller måske skal pensionsopsparingen udbetales i rater?
Kære samfund: One size does not fit all
Formentligt er den øgede efterspørgsel på løbende pauser en naturlig reaktion på for snævre rammer i et hastigt foranderligt arbejdsmarked. Samtidig fik mange under covid-19 – godt nok tvunget – mulighed for at smage lidt på livet udenfor hamsterhjulet med mere tid til både sig selv og sin familie; og ikke mindst til at mærke efter, hvad der er vigtigst for dem.
Hvis du som leder sidder med tanken om, hvorvidt en mere flydende tilgang til arbejdslivet vil få konsekvenser for indtjening og produktivitet, så husk på; friere rammer vil ofte blive tilbagebetalt med fornyet energi, opdateret viden og værdifulde indsigter.
Og hvis du i kølvandet på covid-19 fortsat sidder fast i overvejelser om, hvorvidt dine medarbejdere skal have mulighed for at arbejde hjemmefra, ja så er du allerede bagud. Der er nemlig nye aspekter af vores arbejdsliv, der skal tages stilling til; og der kommer løbende flere til.
I mit virke som headhunter ser jeg en langt større efterspørgsel på at kunne tilrettelægge sit arbejdsliv ud fra individuelle behov, og den kommende generation af medarbejdere ønsker mere fleksible og frie rammer. Og det vil bringe os længere væk fra det klassiske 8-16-job – og fra tanken om fuldtidsuddannelse, fuldtidsarbejde og til sidst fuldtidspension.
Alt i alt handler det om, at vi skal have forståelse for, at der ikke kun findes én måde at stykke sit arbejdsliv sammen på. At stemple ind og ud af arbejdsmarkedet er i min optik et led i en sund udvikling, hvor vi tager stilling til, hvor meget arbejde, uddannelse, selvudvikling, relationer – eller ro – skal fylde i forskellige perioder af vores liv.
Derfor kan pauser meget vel gå hen og blive afløseren for pension. Skal du på ”pausion”?
Tilbage til oversigten