Sådan undgår du den kedelige andenplads

Spørg altid dig selv, hvor meget du brænder for jobbet, inden du sender din ansøgning

Hvis du bliver nummer 137 ud af 145 i en konkurrence, ærgrer du dig ikke ret længe over, at guldet smuttede mellem fingrene på dig.

Det er noget helt andet, hvis du bliver nummer to.

De allerfærreste er glade for andenpladser. Ikke kun i sport, men også i erhvervs- og arbejdslivet gælder, at de fleste ser en andenplads som en ekstra motivation til at hente en førsteplads næste gang.

Det samme gælder, hvis du flere gange i træk bliver sorteret fra i sidste øjeblik, og gang på gang føler dig slået på målstregen, når du leder efter et nyt job. Første og anden gang kan du måske slå det hen med, at ”det var nok heller ikke noget for mig” og ”det var sjovt at være så tæt på”. Men ikke tiende gang.

Lad os allerførst slå fast: Nogle gange er du bare oppe mod en bedre modstander, som du aldrig kan overhale – uanset hvad du gør, og hvor meget du brænder for stillingen. Det er ikke sjovt; slet ikke, hvis det sker 20 gange i træk; men her er det vigtigt at huske:

Du kan ikke ændre på de andres kvalifikationer og ambitioner.

Du kan kun påvirke din egen udstråling og dit engagement – og begge dele skal være på plads, inden du søger jobbet.

Allerførst skal du finde ud af, hvor godt du og jobbet passer sammen. Nogle gange får vi nemlig en fornemmelse af, at en kandidat har søgt det forkerte job. Kvalifikationerne er måske til stede på papiret, men vi kan ikke mærke motivationen.

Derfor skal du altid spørge dig selv som det første: Er dette det rigtige job for mig lige nu? Er det den rigtige retning og den rigtige udfordring – eller søger jeg den måske bare for at komme væk fra den stol, jeg sidder på i dag? Er det kun et perfekt match på papiret?

Hvis du f.eks. søger et job, der indebærer 80 pct. arbejdstid på kontoret, og du i virkeligheden hellere vil prøve dig selv af ved at bruge 80 pct. af din tid på landevejen, er du ikke ærlig over for dig selv. Og det kan mærkes på den anden side af bordet.

Selv hvis du er 100 pct. afklaret med, at jobbet er det helt rigtige, er det selvsagt ingen garanti for, at du får det. Samtalens forløb og din udstråling undervejs er nemlig også afgørende.

For os er det afgørende at mærke, at vi sidder over for et ægte menneske og ikke en ukritisk nikkedukke. Siger du for meget ja? Kan du det hele, når vi spørger? Har du slet ingen spørgsmål til jobbet eller hverdagen i virksomheden? Så bliver vi skeptiske.

Vi – og din måske kommende chef – er ikke bange for de kandidater, der tør stille spørgsmål eller reflektere over de oplysninger, vi giver. Tværtimod. Det er netop her, hvor jobbet stadig er på spil, at vi skal mærke din sult og dit engagement – og at du tør være dig selv i samtalen.

Nul kritiske eller blot opklarende spørgsmål bliver let tolket som nul nysgerrighed og engagement.

Det betyder ikke, at vi skal høre alt om din syge moster eller dit næste maratonløb – men vi vil gerne mærke din personlighed skinne igennem dit skarpe fokus. Enhver jobsamtale er vigtig, men ikke så vigtig, at du glemmer, hvem du selv er – eller, endnu værre, forsøger at spille en anden.

Den vigtigste forberedelse er altså at få dine egne ambitioner og mål afklaret. Her er faglige kvalifikationer vigtige, men ikke alt.

For os er det ikke usædvanligt at skulle vælge i et kandidatfelt, hvor der findes en enkelt, der halter lidt bagefter på f.eks. brancheerfaring eller faglig opdatering, men til gengæld er foran på udstråling og målrettet engagement. Hende eller ham, der klart viser at ville jobbet mest, er ofte den, der får det.

Det giver dig ingen garanti for, at du bliver tilbudt jobbet. Men du eliminerer de benspænd, du selv har indflydelse på – og det øger dine chancer betragteligt for at tage ét skridt op fra den andenplads, ingen alligevel drømmer om. Du kan ikke tænke dig til en førsteplads. Men du kan tænke dig meget langt væk fra den.