Kendt HumanTrust-ansigt valgt til bestyrelsen i Search Danmark
HumanTrust har fået et endnu tydeligere talerør for den danske rekrutterings- og headhunterbranche i form af Peter Bang Fasting Bauer, Headhunter & Founder i HumanTrust. Han er blandt de fem nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Search Danmark og går ind til arbejdet med stor motivation for at udvikle branchen bedst muligt.
- Jeg valgte at stille op til bestyrelsen i Search Danmark, fordi jeg ønsker at være med til at udvikle de rammer branchen kan give kunder, kandidater og medarbejdere, siger Peter Bang Fasting Bauer.
HumanTrust er selv en del af Search Danmark. Alle brancheforeningens medlemmer arbejder ud fra en række autorisationskrav, der fungerer som et kvalitetsstempel. Det giver kunderne et overblik over virksomheder, der leverer rekrutteringsydelser af høj kvalitet. Dette er netop en af baggrundene for, at HumanTrust er en del af brancheforeningen, fortæller Peter Bang Fasting Bauer:
- Vi er medlem af Search Danmark, fordi vi sammen i branchen ønsker at styrke og højne kvaliteten i den oplevelse, som kunder og kandidater får med rekrutteringsbureauer i Danmark.
Du kan læse mere om Search Danmark ved at klikke her.
Tilbage til oversigten