Er du på A- eller B-holdet?

Har du prøvet at google henholdsvis A- og B-mennesker? Så vil du vide, at førstnævnte er sådan en frisk type, som får noget ud af dagen og oser af produktivitet, mens sidstnævnte modvilligt trækker sin dovne krop ud af de varme dyner efter at have snoozet utallige gange. Noget tyder på, at vi har en tendens til at se det ene som mere rigtigt end det andet – men hvad ville der ske, hvis vi i stedet fejrede vores forskelle?

I april kom interesseorganisationen Danske Skoleelever med en opfordring til landets skoler, da de bad dem forholde sig til; hvorfor skal de unge møde så tidligt, når vi ved, at det for mange skaber ringere indlæring og større mistrivsel?

Forsker i kronobiologi, Camilla Kring, udtrykte sin støtte til opråbet og bakkede skoleeleverne op med aktuel forskning på området, der endnu engang understreger, at der er en sammenhæng mellem søvn, produktivitet og trivsel.

Lad mig starte med at slå fast, at min agenda med denne artikel ikke er at påpege, at det er synd for hverken A- eller B-mennesker. Pointen, jeg kommer til at udfolde, er derimod, at vi er forskellige, og det er i den sammenhæng interessant, hvordan vi har valgt at strukturere os – og ikke mindst hvilke konsekvenser det kan have.

Du skal tidligt op om morgenen for at aflevere dit barn i daginstitution, deltage i undervisningen eller nå til dagens første møde på arbejdspladsen. For mange mennesker er det smart tilrettelagt, for de vågner naturligt tidligt og har den bedste energi, lige når de er vågnet. Men sådan er det ikke for alle.

Den karikerede fremstilling af A- og B-mennesker er ikke faktuel, for pendanten til den morgenfriske er ikke en uambitiøs syvsover; det er derimod blot et menneske, som oplever, at vedkommendes energi tager til, som dagen skrider frem.

Heldigvis er vi ikke ens, og derfor kan vi hver især dække ind forskellige steder i samfundet eller på den enkelte arbejdsplads – og på mange arbejdspladser kan det være en faktisk fordel, at nogle er produktive i de tidlige morgentimer, mens andre får de bedste ideer efter 15.

Pludselig har arbejdspladsen nemlig gang i butikken i flere timer, og medarbejdernes peaks i performance og energi spreder sig over hele dagen. Det kan være særligt nyttigt i de virksomheder, der opererer på internationalt niveau eller har kunder over hele verden, hvor en bredere tilgængelighed sikrer, at der altid er medarbejdere til rådighed til at håndtere kundehenvendelser eller driften.

Farvel til plejer

Selvfølgelig er mennesker tilpasningsdygtige, men det samme er arbejdspladser, og i stedet for at italesætte A- og B-mennesker som et A- og B-hold burde vi i min optik fejre krono-diversiteten – præcis ligesom vi gør på så mange andre punkter, hvor al erfaring har vist os, at et diverst team er et stærkt team!

Det er ikke anderledes, end at vi har forskellige personligheder, kommunikationsform og arbejdsstil. Vi bruger såvel tid som penge på personligheds- og IQ-tests for at forstå vores medarbejdere og finde synergier på tværs af teamet. Netop derfor ved vi også, at vores stærkeste holdkort ikke består af 8 røde profiler, men derimod en hel regnbue af farver. Det kræver gensidigt hensyn at forstå hinanden, men det er det hele værd, fordi vi er stærkere sammen – ikke på trods af forskellighederne, men på grund af dem.

Nogle gange giver det mening at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved status quo; hvorfor holder vi møder på de tidspunkter og den måde, vi gør, hvis det ikke er til gavn for flertallet – og dermed i sidste ende for forretningen?

Det virker måske banalt, men nogle gange skal der ikke mere til end at rykke det faste statusmøde for at få energien tilbage i mødelokalet. I kan jo træffe beslutningen og indkalde til næste møderække velvidende, at mødets output naturligvis bliver bedre, jo mere veloplagte deltagerne er. 

Selvfølgelig kan vi ikke altid tage hensyn til alle, men i så fald kunne en huskeregel være, at medarbejderne har tidsmæssig autonomi der, hvor det giver mening, og ellers bestemmer flertallet.

At være nysgerrig og undersøgende på andre mennesker er altid en god investering, både når det kommer til vores sprogbrug om A- og B-mennesker på samfundsplan, men også i mindre skala i den enkelte virksomhed. Det er nemlig her, at snakken konkret kan bidrage til øget forståelse, bedre samarbejde og højere produktivitet – og på sigt måske endda en fejring af, at vi er forskellige.

Derfor kommer herfra en opfordring til at stoppe op og reflektere over de strukturer, vi har opsat; giver det mening – både i forhold til produktivitet og trivsel – eller er det tid til at ryste posen og gøre op med gode gamle plejer?