Din karriere skal passe til dit liv – ikke omvendt

Tør du sige nej til drømmejobbet, fordi familien er vigtigere?

Der findes ikke én rigtig måde at leve sit liv på. Der findes derfor heller ikke én rigtig måde at have en karriere på.
Ganske ofte kommer vi i vores rekruttering ud for kandidater, som på papiret er den helt rigtige til det ledige job: Kvalifikationer, resultater, personprofil osv. kunne ikke passe bedre, om så virksomheden selv havde skrevet det.

Alligevel ender romancen, inden den bliver til ægte kærlighed – som regel fordi kandidaten selv siger fra, inden det hele bliver alvor.

Hvorfor? Fordi timingen ikke er den rigtige.

Det er nemlig (heldigvis) sådan, at flere og flere erkender, at karrieren og privatlivet skal hænge sammen. En karriere, der sætter privatlivet på standby, bliver sjældent særligt langvarig, for selvom mange af os elsker vores job, er det kun de færreste, der får dækket alle behov ved at arbejde mellem 60 og 80 timer om ugen hele livet.

Ja, i perioder kan vi sagtens arbejde igennem. I andre perioder er der andet, der er vigtigere. Mange bruger især de første år af deres arbejdsliv til at knokle igennem med mange og lange timer, fordi der er drømme og ambitioner, der skal nås. Men en dag kommer der måske andre behov til – og det er helt okay.

Jamen, vil I som headhuntere ikke ha’ ambitiøse kandidater, der har et stort drive og er klar til at komme ud over stepperne? Jo, men vi vil først og fremmest have mennesker, der er bevidste om, hvad de kan yde og hvad der er vigtigt for dem.

Og det er helt i orden, at jobbet ikke altid indtager førstepladsen og at man pludselig ændrer kurs.

Et eksempel: Du har hele dit liv drømt om stillingen som rejsende sælger i England, fordi du elsker landet, taler sproget flydende og føler at London er dit andet hjem. Det er et job på plus 60 timer om ugen, med lange perioder hjemmefra, men enhver drøm har jo en pris.

Nu viser muligheden for jobbet sig pludselig… og du har mest lyst til at sige nej. Typisk fordi familien er begyndt at kræve mere. Du har allerede arbejdet langt over de krævede 37 timer i årevis, og der er en del sjove begivenheder i børnenes liv, du kun kender fra billeder og som søde, små historier i telefonen. Kort sagt: Virkeligheden og drømmen kolliderer.

Hvis du i den situation siger nej til en headhunter, kan jeg berolige dig: Du ryger ikke dermed på den sorte liste eller direkte ud i evig glemsel, fordi du tillader dig at sige nej tak. At du i en periode prioriterer fritid og familie frem for en snorlige karriere, vil jeg aldrig bruge imod dig.

Tværtimod viser det, at du er i stand til at tænke og reflektere selv og at du erkender, at både et ja og et nej kan have omkostninger.

Samtidig hører et faktum mere med til ligningen: At man trykker på pauseknappen og trækker ind fra overhalingsbanen er jo ikke det samme, som at man er gået i stå.

At du skruer ned for de professionelle ambitioner for at pleje de personlige, er helt fair og forståeligt. Det er kun dig selv, der (måske i samråd med dine nærmeste) kan træffe det valg – det kan hverken din nuværende eller kommende arbejdsgiver, og en headhunter kan bestemt heller ikke.

Uanset om du er 25, 35, 45 eller 55, har du stadig kun 24 timer i døgnet. Du har heller ikke mulighed for at leve dit liv om. Derfor skal du mærke grundigt efter, når du træffer de afgørende valg, så du opnår en god balance mellem arbejde og ambitioner på den ene side og familie og fritid på den anden.

Og hvis du ikke ved det: De allerfleste virksomheder har naturligvis intet imod ambitioner. Men de er også glade for medarbejdere, der føler, at deres arbejdsliv og familieliv hænger godt sammen – de medarbejdere er som regel gladere, mere produktive og har færre sygedage.

Så du skal ikke være bange for at lade dit liv styre din karriere. Faktisk er det ofte det mest holdbare i længden.