Det handler om matchet mellem mennesker
Spørger du John Midtiby Madsen, der i løbet af sin karriere har været igennem adskillige rekrutteringsprocesser, indtager HumanTrust førstepladsen med sit unikke menneskelige perspektiv.
- Hos HumanTrust bliver du mødt af tillidsskabende, åbne og positive mennesker, og det menneskelige aspekt fylder betydeligt i rekrutteringsprocessen. Det er helt unikt sammenlignet med, hvad jeg ellers har oplevet.
Sådan siger John Midtiby Madsen, som stiftede bekendtskab med HumanTrust – med Søren Brixen og Steen Ejlertsen ved roret – da han var i proces til stillingen som facility- og projektchef hos fonden FÆNGSLET, som han i sidste ende landede. For ham var stod det store fokus på mennesket bag CV’et ud som noget særligt:
Man kan finde mange, der besidder de faglige egenskaber til at varetage et job, men det er matchet i forhold til kemi, værdier og ambitioner, der sikrer, at ansættelsesforholdet holder i længden – og det formåede Søren og Steen virkelig at afsøge.
Matchet skal være gensidigt
John Midtiby Madsen blev i løbet af rekrutteringsprocessen bedt om at udfylde en 20/5-liste – en refleksionsøvelse, hvor vi beder kandidater om at forholde sig til, hvilke 20 ting, der giver dem energi – og hvilke 5 ting, der dræner dem for energi i deres arbejdsliv.
- Jeg er stor fan af 20/5-listen! Jeg havde selvfølgelig en idé om, hvad der motiverer mig, men det at skulle nedfælde det så konkret på skrift, gjorde mig virkelig klogere på, hvad jeg leder efter hos min kommende arbejdsgiver – og fordi der blev stillet skarpt på, om jeg kunne få mine ønsker opfyldt hos FÆNGSLET, føler jeg mig sikker på, at jeg er landet det rette sted, siger John Midtiby Madsen og uddyber:
Der blev sat tre fede streger under fokusset på det gensidige match, da Søren og Steen lagde min potentielt kommende leders personprofil frem på bordet foran mig og sammenlignede den med min egen. Det har jeg aldrig prøvet før.
- For os i HumanTrust handler det i lige så høj grad om, at virksomheden er den rette for kandidaten som omvendt, siger vores Partner, Søren Brixen og tilføjer:
- Sammenligningen af kandidatens og lederens personprofil er et vigtigt element i vores proces. At få italesat hvor, der er et stærkt match – og hvor der kan være udfordringer – er i vores optik fundamentet for et godt fremtidigt samarbejde, og det klæder både medarbejder og leder godt på til ansættelsesstart, siger Søren Brixen.
Netop fokusset på det gensidige match og den grundige, nærværende proces er årsagerne til, at HumanTrust indtager førstepladsen over rekrutteringsforløb på John Midtiby Madsens liste:
- Det har med længder været den mest professionelle og gennemførte proces, jeg har været igennem. Man mærker tydeligt, at HumanTrust er interesseret i, at ansættelsen bliver en succes for begge parter.
Tilbage til oversigten